Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Anette Sand Skal dit regnskab til revisor? Vær i god tid i år

Skal dit regnskab til revisor? Vær i god tid i år

3.468 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
24 January 2010

Dette vedrører ikke selskaber. Kun personligt ejede virksomheder. Altså enkeltmandsvirksomheder og I/S-ere.

De har det til fælles, at regnskabsåret følger kalenderåret. Og mange får hjælp af en revisor, hvilket kan give god mening, selvom det ikke er et lovkrav.

Især giver det god mening, hvis skatten ikke er helt enkel, så der samtidig med lukning af årsregnskabet og  udfyldelse af selvangivelsen er brug for skatterådgivning.

VÆR I GOD TID!

Revisorerne har supertravlt fra selvangivelserne er klar til udfyldelse ca. midt i marts og frem til deadline, den 1. juli. Og som bruger af revisorassistance skal du have to ting for dine penge: Papirarbejde og samtale. Samtalen skal til, fordi det er vigtigt, at du forstår, hvad der foregår med din egen økonomi.

I denne uge har Inloco Regnskab fået to nye kunder, som begge har enkeltmandsvirksomheder, den ene er kriseramt - han overvejer at standse sin virksomhed, og søge et job. Fælles for de to kunder er, at de begge er blevet beskattet efter virksomhedsordningen og at de ikke vidste det. "Alt det der har revisoren stået for". Begge blev forbavsede over at høre, at de have en latent skattegæld. Det har deres tidligere revisorer ikke fået kommunikeret tydeligt nok ud. (Hvis jeg nu skal generalisere, så mener jeg altså, at revisorerne som faggruppe kunne blive bedre til pædagogik og kommunikation - så kunderne må selv sikre, at de forstår, hvad der foregår).

Det er bare ikke godt nok. Hvis man i løbet af en årrække har været i virksomhedsordningen, er der måske et større beløb sparet op i virksomheden, som ikke er beskattet fuldt ud men kun med en acontoskat, som i øjeblikket er 25%. Det vil sige, at hvis man sælger sin virksomhed eller lukker den ned, kommer der en stor skatteregning. Sådan noget skal alle selvstændige altså være orienteret om.

Derfor: Vær i god tid. Hvis du afleverer dit materiale i sidste øjeblik , har din revisor meget sværere ved at afse tid til den samtale, du også skal have for dine penge: Et møde, hvor I gennemgår tallene i årsregnskabet og selvangivelsen, så du kan genkende og forstå hvert eneste tal. Du skal kende dit overskud, din skyldige skat fra i år og fra tidligere år. Du skal vide, om du er omfattet af nogle særlige skatteregler, og om det (stadig) er hensigtsmæssigt for dig med den skatteordning, du måske har  - og hvis ikke, hvad der så skal til, for at du kommer ud af den igen.  Du skal vide, hvor meget dine aktiver er værd, og om det virker, som om de er fornuftigt disponeret. Du skal kende din momsgæld og anden gæld.

Uanset hvor mange penge, du betaler til revisoren, er det endelige ansvar altid dit. Herudover bliver du også bedre til at disponere i løbet af året, hvis du har en generel økonomiforståelse (link til kursus i Regnskabsskolen) og kender dine egne nøgletal.

Det var bare det, jeg ville sige - hej!

Anette

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Anette skriver Skriv dig op