Når du leder efter en flybillet, kan du få en fornemmelse af at løbe efter et mål, der flytter sig konstant. Du har stolt fundet en reklame, der viser en lav pris, men det er som om du ikke kan finde lige den pris. Du fantaserer ikke, målet flytter sig hele tiden. Som reglerne er i dag, må selskaberne ændre priserne på et fly en gang i timen. Det afgøres af det enkelte selskabs priskontrol, der er styret af ganske avanceret algoritmer.
Vi bruger eksempler fra USA, men alle selskaber har i dag grundlæggende de samme strukturer og systemer til at prissætte og styre kapacitet.
Her er et par eksempler: Hvis du tager en ugentlig rejse mellem San Francisco og Boston betaler du alt mellem $289 og $824 for dine rejser over de kommende 4 måneder. Den billigste pris på $289 kan dog kun købes på 5 af de 120 rejsedage.
Det er fuldstændigt som at spille på aktiemarkedet. Der findes ingen løsning til at ramme målet. Der findes ikke ”den eneste rigtige” strategi eller bedste dag at købe en billet. Det ændrer sig konstant.
Her er nogle grunde til, at du har fundet en billigere billet:
Du har brugt søgemaskiner som Momondo, Kayak eller Skyscanner og gennem dem været på de hjemmesider, de linker til. Dermed har du brugt omkring 10-15 minutter PER SØGNING til at finde en pris, hvad den inkluderer og kontrollere regler. Det betyder, at du hurtigt har brugt ½-1 intern arbejdstime i stedet for de 3-5 minutter din leverandørs, eller anden neutral online, løsning giver.
Du tror, du har fundet en billig billet, men du har overset, at den ikke inkluderer sædereservation, bagage koster ekstra, du flyver til alternativ lufthavn, lokal transport er dyrere eller mere tidskrævende end din virksomheds normale løsning, som måske endda kan ændres.
Du har været heldig og ramt præcist en annullering, systemet har modtaget kort før du bestiller, men efter din sædvanlige leverandør eller system har søgt
Du har selv informationer omkring din rejse, som ikke er givet videre. Du har udvidet din søgning i forhold til dem, du hidtil har tastet eller givet videre.
De erfarne rejsende ved, der findes billigere løsninger, da markedet er dynamisk og flytter sig konstant. Hertil kommer, at lavprisselskaber betyder tidligere check ind, længere vej til gate og længere tid til at komme på og af flyet.
Når vi taler om forretningsrejser, er det en god regel at bestille mindst 7 dage før rejsen. Vores data viser, at det betyder en besparelse på 25 % eller mere. Hvis man bestiller 14 dage før stiger besparelsen til 33 %, men der kommer omkostninger til ændringer eller annullering oveni, da chancerne for ændringer er større end 7 dage før.
Husk at mange selskaber tillader omskrivning, af den billet man har, mod gebyr, og hvis den nye reservation er dyrere, fratrækkes den ”gamle” billetpris.
Derfor er der ofte den rigtige løsning virksomhedens leverandør finder og tilbyder offline eller online. Det er dog ikke en dårlig ide at lave et check en gang imellem, især når der tilbydes dyre løsninger.
Se mere på www.ebusinesstravel.dk