Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs ebusinesstravel SAS lukker Credits-program for mindre og mellemstore virksomheder

SAS lukker Credits-program for mindre og mellemstore virksomheder

1.150 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
24 April 2018

Omkring 64.000 virksomheder får fra den 1. juni adgang til kontante rabatter gennem et nyt corporate-program kaldet SAS for Business, der erstatter SAS Credits.

De allerstørste skandinaviske virksomheder har direkte rabataftaler med SAS baseret på den aktuelle volumen hos det skandinaviske flyselskab. Men en lang række mindre og mellemstore virksomheder – de såkaldte SMV´ere – har igennem mange år haft mulighed for at optjene rabatter, når virksomhedens ansatte rejste med SAS og forskellige partnere.

Dette program hedder SAS Credits, og det afløses den 1. juni af SAS For Business, der ifølge SAS skal gøre det lettere at booke billetter og få rabat samtidig med, at billetten købes. Hidtil har kunderne nemlig optjent de såkaldte Credits, der kan benyttes som rabat på billetter ved et senere køb.

“Vi ved, at tid er en vigtig faktor for vores kunder. Derfor lancerer vi SAS For Business, som sparer tid for kunderne og giver dem en overskuelig oplevelse og en rabataftale, som de vil se effekt af med det samme,” siger salgschef Michael Hansen fra SAS i Danmark.

Mere simpelt program
I SAS For Business får kunderne rabatten med det samme, og rabattens størrelse afhænger af virksomhedens firmaaftale samt om man vælger at flyve Go, Plus eller Business.

“Vi har i en længere periode haft dialog med vores SME-virksomheder om vores program for dem. For dem er det vigtigt, at programmet bliver mere simpelt, let at forstå og administrere. Det har vi lyttet til,” lyder det fra Michael Hansen.

Det nye program er målrettet SME-virksomhederne som I øjeblikket tæller 64.000 corporate-kunder i Skandinavien. SAS lover, at samtlige kunder vil blive kontaktet telefonisk i løbet af foråret og forsommeren for at sikre, at overgangen fra SAS Credits til SAS For Business forløber så smidigt som muligt.

Udover SAS er Singapore Airlines og Widerøe i første omgang tilknyttet som partnere. Sidste dag for at tjene SAS Credits vil være 30 juni, men udestående SAS Credits skal bruges før 31 december 2018.

Hvis din virksomhed bare har nogle forretningsrejser så anbefaler eBusinesstravel at du tilmelder dig 

https://www.check-in.dk/sas-lukker-credits-program/

Også meget mere på www.ebusinesstravel.dk

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Ole skriver Skriv dig op