Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Ferie er værre end krise!

814 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
07 August 2009

Vi har ikke været så mærket af krisen som man kunne have frygtet. Dels fordi vi er opstartet under krisen, så vi aner ikke hvordan det var før. Dels har vi haft nogle ekstra billige priser og ekstra fleksible forhold i opstartsperioden for at samle nogle referencer - Det har gjort det nemt(nemmere) at sælge. Derudover så vil mange prøve nye måder at sælge på, når indtjeningen skuffer - Den fysiske butik opretter en webshop, hjemmeside får et flotttere design for at konvertere bedre osv. 

På den måde tror jeg ikke at vores marked er så hårdt ramt - Vores marked kan vel defineres som den billige ende af professionelle hjemmesider.

I juni havde vi ikke de helt store planer om ferie, men i starten af juli kunne vi mærke at folk ikke var på kontorerne når vi forsøgte at lave mødebooking, vores annoncer på Google virkede pludselig ikke - Normalt har vi en meget stabilt flow, som vi har styr på - Men pludselig var der dødt.

Jeg må indrømme at det kom lidt bag på mig - Jeg vidste nok godt, at vi ikke ville omsætte for det samme som juni, men det var pludselig meget, meget dødt. Vi valgte derfor at tage små 3 uger, hvor vi bare kørte de projekter vi havde, og ellers holdt inde med salg og marketing.

En farlig situation for en lille virksomheds som vores, hvor vi har fastansatte og husleje - Pludselig ryger der ikke fakturaer ud hver dag. Vi klarede os dog igennem, og mødte ind mandag, og der er så småt ved at komme flow i det igen.

Ferie er ikke værre end krise - Før havde jeg kun enkelte fridage planlagt, men lidt mere ferie har hetl klart hjulpet på overskuddet, og man er igen klar til en tørn:-) 

Jeg hører som altid, meget gerne om andres erfaringer!

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Nikolaj skriver Skriv dig op