Man støder hele tiden på sammenhænge mellem buddhisme og forretning, som jeg faktisk synes er rigtig spændende. Det er måske lidt for smart og moderne, men der er rigtig mange gode ting som man både kan bruge privat og i forretningen.
I mine øjne er karma-begrebet nok det største, og det, som på alle måder kan bruges mest. Gør noget skidt, og det kommer tilbage og rammer dig lige i numsen - Gør noget godt, og det kan komme tifoldigt tilbage. Det er et begreb som alle kan forstå meningen af, og som alle har oplevet. Har man det med i tankerne når man driver sin forretning kan man sikkert komme langt.
Jeg vil gerne finde flere begreber, måder at tænke på, måder at agere på fra buddhisme som jeg kunne bruge - Måske du kender nogen?
Jeg er ikke buddhist og bliver det heller aldrig, men det er så spændende at jeg læser om det, og jeg vil meget gerne gå mere i dybden med det.
En af de danskere som er mest interessant (som jeg kender til) indenfor området er Christian Stadil. Hele hans måde at være på, hans indleven i og fortællen omkring buddhisme, hans erfaringer med kampsport, hans evner indenfor forretning og generelt smittende engagement er virkelig facinerende. DR har lavet et program hvor han sammen med Brian Holm besøger et buddhistisk kloster - Se det hvis du kan komme til det.
Hvis du har links, historier eller andet, så del endelig!