Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Nikolaj Astrup Madsen Service, service og service part 2

Service, service og service part 2

675 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
16 March 2009

Jeg har tænkt en del videre omkring kundeservice og hele den måde man er på udadtil. Hvad jeg selv har erfaret den sidste uges tid, er at jeg skal være bedre til at sætte deadlines overfor kunder. Jeg har desværre gerne vil levere lidt for hurtigt, og så lovet et udkast til en bestemt dag, som gjorde at vi ikke kunne køre en intern korrekturrunde først - Det er ikke helt tilfredsstillende, men noget der skal rettes op på.

Det er vel en af de mest basale regler. Hellere give en lidt længere forventet leveringstid, og så overraske positivt end at sætte sig selv i en presset situation fra start af.

Derudover læste jeg en artikel i Politiken(som jeg normalt ikke læser:-) omkring busserne i København.
Movia kører en længere test med to busruter i Københavnsområdet hvor målet er at få flere kunder til, altså at kæmpe med privatbilismen. Det har været et problem længe for busselskaberne at kunderne svigter og de har svært ved at få det til at hænge sammen.

Det er ganske basalt hvad de har gjort.
- Indsat flere afgange i myldretiden og i weekenderne
- Der er nu trådløst netværk i busserne, så pendlerne kan tjekke mail undervejs
- De sørgede virkelig for at busserne kom til tiden
- De sørgede for bedre service i selve busserne.

Specielt det sidste er spændende. Arriva kører busserne, som Movia så hyrer til nogle bestemte ruter. Normalt får de et fast beløb for at køre på ruterne, men på de her to ruter satte de det faste beløb ned, og indførte en bonusordning. Det betød altså en bonus for hver ekstra kunde der kom til(jeg husker ikke/det fremgik ikke præcist hvordan). En del af denne bonus gik direkte videre til chaufføren. Det gjorde altså at chaufførerne tog den glade hat på, og var venligere. Enkelte jokede tilmed i højttalersystemet:-)

En chaufførerne sagde at han var blevet meget gladere for at tage på arbejde, fordi at folk var så flinke og venlige, når man selv var det. Udover glade medarbejdere er det også resulteret i en masse nye kunder. På disse ruter var antallet af kunder steget i tusinder! Testperioden kører videre og skal sikkert indføres på andre ruter, når de finder den perfekte måde at optimere processen på.

Viser det sig at offentlig transport kan hamle op med privatbilismen ved sådanne små rettelser, som jo kan gøres med få udgifter(et smil koster intet), så er der virkelig tale om en succeshistorie ifm. kundeservice. Så nu vil jeg fortsætte med at være glad og venlig overfor mine kunder - Hvorfor skulle jeg også være andet?

 

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Nikolaj skriver Skriv dig op