Nu er der jo dømt finanskrise, og en masse små virksomheder dør. Det er kedelige tider, men satme også spændende. Der er så meget snak om at traditionel marketing ikke virker, nu hedder det Facebook og Twitter og hvad ved jeg. Den slags undergrundsmarkedsføring, sociale medier er virkelig fremtiden på mange måder - Tror jeg. Der er rigtig mange gode ting ved det. Heldigvis opdager flere og flere da også at man skal være ægte, så vi slipper for rendyrkede reklameprofiler osv. på Facebook, fora osv.
Det hele handler vel om at skabe værdi for kunderne, på den ene eller anden måde. Skaber du en værdi for din kunde vil de handle ved dig igen, de vil følge dig, de vil anbefale dig. Hvem vil ikke godt have en masse mund-til-mund i de her tider?
Jeg ved oprigtigt ikke meget om at skabe værdi for ens kunder gennem brug af Facebook, og det er heller ikke hvad det her skal handle om(jeg blev blot inspireret af Marcel Fuursteds interview med Jesper Buch). Det skal handle om service i stedet for. Jeg vil rigtig ufatteligt gerne have at vores kunder i STANDOUT kommer tilbage når de skal bruge en ny hjemmeside, webshop eller grafisk design. Jeg vil også rigtig gerne have at de anbefaler andre at kontakte os. Nøglen må være at levere et godt produkt, en fair pris og en fantastisk service. Min tanke er at hvis kunden er glad for det design vi har leveret, synes at prisen var i orden og at servicen var i top - Hvorfor så forsøge sig med en ny webdesigner næste gang? Hvorfor tage risiko for at spare småpenge?
Nu arbejder jeg meget som projektleder i vores rare, lille virksomhed. Jeg er bindeleddet mellem vores deltidsansatte og kunderne. Det giver selvfølgelig mig en fantastisk position til at få glade ansatte og kunder. Det forsøger jeg ved at være åben, glad og fleksibel. Jeg forsøger altid at tage min telefon(eller som det i virkeligheden foregår: ringe hurtigt tilbage), svare mails hurtigt, sørge for hurtigt udkast/rettelser. Derudover prøver jeg at give kunderne mere end de forventer. Jeg siger de får udkast om 3 dage, men vender tilbage dagen efter med et super udkast. De spørger indtil Google/søgemaskineoptimering, jeg giver dem en lang forklaring om alt det generelle, henviser til folk/guides og står selv til rådighed. Altså giv kunden noget mere end han/hun forventer.
Det lyder jo meget godt, og jeg håber det er en lille del af en større opskrift på succes. Men! Hvad kan jeg mere gøre? I en branche hvor det er svært at skille sig ud, med en del konkurrence, hvordan giver jeg så den der service som er lidt ekstra? Hvad manglede du sidst du købte en hjemmeside?
Vi vil alle gerne blive bedre, og jeg vil specielt gerne på det her felt, så tag dog lige og hjælp mig:-)