Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Samlebånd og customization

714 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
18 February 2009

Det er ved at være over 14 dage siden jeg har skrevet på min lille blog. Udover en ordentlig omgang influenza har jeg har været 7 dage i New York med en god ven. Det var min kun anden gang i USA, og min første gang i New York, så dette indlæg vil handle en del om turen.

Når man er i USA og er iværksætter lægger man selvfølgelig mærke til alle de sjove koncepter, skæve eksistenser og kreative ting der foregår, som man ikke ser herhjemme. Vi kender jo nok det hele allesammen, men det er alligevel sjovt at opleve.

Turen fik mig til at tænke en del over at kombinere fabrikkens samlebånd med unikke produkter der er customized til den enkelte kunde. Det er lidt det vi prøver i STANDOUT. Vi har et stort flow af hjemmesider vi laver, og skal have et endnu større. MEN alle sider skal være unikke. Alle sider skal være designet fra bunden - Selvfølgelig er designerens timer med arbejdet ikke noget vi kan sætte så meget på samlebånd, men alle processerne og kommunikationen internt kan vi dog forsøge at strømline. Det gør vi - Og det er absolut en hjørnesten i vores forretning.

Jeg elsker sneakers! Kondisko, gummisko, kald dem hvad du vil. Farverige sneakers skal man have. Dem var jeg selvfølgelig på udkig efter i New York og et af mine favoritmærker, Adidas Orginal, havde lavet noget sjovt. De havde nogle faste modeller, som man så kunne customize ved at vælge farver, snørrebånd og andet på en computer. Du får så et billede af dine sko, og kan prøve dig frem og tilbage. Du får nogle unikke sko, men Adidas' fabrik spytter stadig skoene ud på samlebånd. Det er sikkert set før, men det fik lige mine øjne op.

Derudover er det altid sjovt at opleve kundeservice andre steder. Der findes helt sikkert mange forskellige holdninger til emnet, og butikker gør det meget forskelligt. En enkel skotøjsbutik havde kun sælgere, som fik stor del af deres løn i form af komission på salg af sko. Problemet var at butikken solgte også tøj, kasketter og meget andet. Det betød at salget var ekstremt aggressivt i skoafdeling(virkelig alt for meget), men der var ingen hjælp at hente, hvis du have problemer med bukserne.

Igen var det en fornøjelse at være i USA, fordi folk er så venlige. Du kan så nemt have en snak med fuldstændige tilfældige mennesker i et kvarter, uden mærkelig pauser. Også i butikker - Jeg oplevede flere gange at min kammerat rendte rundt og fandt tøj, mens jeg havde en længere snak med en ekspedient om vind og vejr.

En sidste ting som jeg har tænkt over, er selvfølgelig helheds indtrykket af byen. Det er en fantastisk by! Det tror jeg har meget at gøre med at så mange forskellige typer er med til at præge den. Du kan ikke køre i metroen i 10 minutter uden at høre 4 sprog. Der er rige wallstreetmænd, smarte designerkvinder i Soho og så alt det gode fra Harlem:-) Hele denne kombination er med til at præge byen i en positiv retning. Hvis bare København og Danmark generelt var så frit.

Det var alt om min lille tur til New York. Har du været der, så tillykke. Har du ikke, så kom afsted. Indtil da kan du se hvad jeg går og laver på www.standoutdesign.dk  

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Nikolaj skriver Skriv dig op