Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Nikolaj Astrup Madsen Salg og glade kunder er blodet i en virksomhed

Salg og glade kunder er blodet i en virksomhed

912 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
27 January 2009

Penge er blodet i en virksomhed. Selvom du har ordre af en større værdi end dine udgifter er det essentielt at der er styr på likviditeten. Likviditeten er SÅ fucking vigtig og penge er som blod.

Når jeg siger at salg og glade kunder er blodet i en virksomhed, er det selvfølgelig fordi at disse to ting giver penge på den lange bane. Jeg vil gerne kombinere en stærk salgsindsats med god service og derved få mange, glade og tilfredse kunder. Den sidste tid har været rigtig spændende i STANDOUT. Vi har en eller anden idé om at vi godt kan lave rigtig flotte, brugervenlige sites i et stort antal, med god service og rigtig gode priser. Det er hele tanken. Derfor forsøger vi også at undgå bindinger, forudbetalinger og lignende. Det er min klare idé at en stor del af vores målgruppe netop er usikre på disse ting.

Det burde selvfølgelig også være muligt, men en af vores forcer er at vi rigtig gerne vil have at kunden først betaler når opgaven er helt færdig. Vi har udgifter til markedsføring, salg og til selve produktionen før kunden betaler. Det er lidt kedeligt, men vi skal bare op og have et stabilt flow, så kører det. Men vi er jo iværksættere i en opstartsperiode, så nu må vi finde en løsning på dette. Man kan arbejde med kreditaftaler, få en del af betalingen ved opstart eller snakke med banken. Vi har ikke helt besluttet os endnu.

Derudover er det vigtigt at have fokus på at ens udgifter er på et ordentligt niveau. Vi sælger billige, men professionelle sites, og vi har naturligvis fokus på priser. Derfor arbejder vi også lidt med at få specielt udgifterne på den tekniske del ned.

Mange af disse ting tror jeg handler om hvor man er i ens virksomhed. Når man har et større flow kan man pludselig presse leverandører mere osv. Man får langsomt stordriftfordele. Det er dog ikke tilfældet her endnu:-) Men spændende er det absolut.

Endnu et indlæg uden den store røde tråd. Jeg fik lyst til at skrive om netop disse ting ret spontant fordi vi har fået sat godt gang i vores salg, som kører af flere kanaler. En af dem er at tage møder hos kunderne, hvor jeg har haft de første. Det har været en sand fornøjelse at møde folkene bag mindre virksomheder face-to-face og denne måde virker godt for os. Desuden har vi på det sidste fået gode tilbagemeldinger fra tidligere kunder, som roser og henviser andre. Virkelig en fornøjelse.

Jeg håber I alle siger fuck finanskrisen.

Det kunne være rigtig spændende at høre om andre positive og negative problemstillinger omkring større kundeantal, likviditet, prissætning osv.
Som altid kan man læse lidt mere om STANDOUT på www.standoutdesign.dk. Jeg kan også kontaktes direkte på nikolaj@standoutdesign.dk

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Nikolaj skriver Skriv dig op