Der kører tit en debat om det er bedst at vælge Open Source eller Hostet (Saas: Software as a Service) løsning når det gælder CMS og webshop. Selv vil jeg ikke lægge skjul på at jeg om noget tid åbner op for et CMS og webshop som SaaS så jeg kan godt være en smule farvet, men jeg vil forsøge at gøre det så fair som muligt.
Dette indlæg er også ment som en mulighed for debat. Så hvis du har nogle andre fordele/bagdele ved nedenstående, så kom med dem.
Fordele ved Open Source:
- Selve programmet er gratis
- Der er som regel mange der bidrager til det. Dette kan gøre at koden bliver kigget igennem af mange
- Der er mange moduler der kan downloades gratis
- Du skal kun betale en lille smule for hosting
Bagdele ved Open Source:
- Du skal selv eller kende en der kan udvide det hvis det er nødvendigt
- Hvis din webhotel udbyder ikke tilbyder backup skal du selv sørge for det
- Din webhotel udbyder tilbyder ikke support (men tit har programmet et forum)
- Et nyt modul kan være crap. Så du skal finde det rigtige
Fordele ved SaaS:
- Din webhotel udbyder tilbyder support i programmet
- Du skal ikke tænke på om det kører som det skal. Din udbyder har ansvaret for det
Bagdele ved SaaS:
- Du kan ikke tage det med dig hvis du vil skifte webhotel (f.eks. ved konkurs)
- Det koster mere pr. måned i leje end Open Source
- Du kan ikke selv udvide det med nye moduler
- Du kan tit ikke trække dine data ud (godt hvis du skal skifte system eller til backup)
- Tit koster ekstra moduler ekstra penge (moduler som burde være standard)
Jamen hvad skal man så vælge når der både er fordele og bagdele ved begge muligheder? Ved at spørge på debatten, så får du svar i begge lejre, så du skal gøre op med dig selv om følgende:
- Har du den tekniske viden til at installere programmet og installere opdateringer/moduler
- Hvordan er supporten på systemet
- Er SEO (søgemaskine optimering) en del af produktet (her bør du ikke betale ekstra for en naturlig ting)
- Kan du selv bestemme hvordan dit design skal se ud og har du 100% frit råderum?.
- Skal du skifte system, så tænk på "301 redirect".
Jeg vil ikke anbefale et system frem for et andet, da jeg selv sidder og "leger" med de forskellige systemer der findes samt at jeg er ved at lave et selv. Men jeg har kigget på nogle af de ting der er og i det system jeg laver der findes følgnede fordele/bagdele:
Fordele ved Netopcom's SaaS:
- Det kan udvides af dig eller en anden kyndig programmør vha. XSLT og .NET Usercontrols (er også ved at kigge på Python og Lua som muligheder)
- Jeg har ansvaret for at den daglige backup kører. (faktisk kører den flere gange om dagen).
- Systemet udvides løbende med nye moduler
- Supporten er kun en mail væk
- Du kan tage næsten enhver html side og lægge ind i systemet. Import system findes indbygget
- Indbygget "301 redirect" funktionalitet
Bagdele ved Netopcom's SaaS:
- Du kan ikke tage det med dig hvis du vil væk (dog har jeg det i tankerne og kommer muligvis med en XX-in-a-box)
- Det er dyrer end 9-kroners webhosting
- Der er ikke 1000-vis andre der laver moduler til det
- Det er nyt på markedet og er ikke kendt/afprøvet (sådan er det jo med alle nye produkter)
Har jeg glemt noget, så tøv ikke med at kommentere det så det kan komme med på listen.
Tak for din tid ;)
/Niels