Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Birgit - Min-mave.dk Gør noget smart - Tag imod kritik

Gør noget smart - Tag imod kritik

1,905 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
05 August 2009

Tilbage i 2001 da jeg lige havde startet mit site op men endnu ikke havde ret mange besøgende eller et navn, var jeg så ivrig efter at få bekræftet at det jeg gjorde var godt at jeg brød alle de gode regler for etik på nettet og spammede et kollega-forum. Denne kollega havde utrolig mange brugere og utroligt meget indhold, og naturligt nok blev mit "se mig - se mig" indlæg ikke vel modtaget. Flere kunne absolut ikke se hvad de skulle bruge siden til, andre ville ikke bruge siden fordi det var mig der stod bag og andre igen var bare sure fordi jeg afbrød deres debat og fred i gruppen.

Altsammen forståeligt nok, men på et tidspunkt var jeg vist stadig så ny at jeg bare blev ked af at høre deres "skrub af med dig" men alligevel så stædig at jeg blev hængende. Men så skete det fantastiske.

Mine indlæg provokerede en hel anden gruppe som også var at finde på siden men som man bare ikke lagde mærke til - mændende. Professionelle mediefolk, designere, programmører og lignende kom hurtigt op af stolen Og så fik jeg ellers råt for usødet.

De brød sig ikke om mit site, fordi jeg fokuserede alt for meget på baggrunde og blinkende knapper mm end at vise indholdet og gøre det nemt at læse med på siden. Jeg brugte fonten Comic Sans som den primære skrifttype og nok op til 10 andre forskellige fonte sådan lidt hist og pist. Baggrundende ændrede sig nærmest for hver sin side for jeg havde jo netop opdaget det fantstiske i nettet hvor man kunne hente den ene mere farvestrålende baggrund efter den anden.

En mand fortalte mig at han havde lavet sin egen lille konkurrence på sitet, der hed - gæt den næste baggrund - og  hans bemærkning derefter var "og ved du hvad, jeg gættede det aldrig" Han skrev også "Jeg ved faktisk ikke engang om dit indhold er godt, for der er jo masser af informationer, men når det er så godt gemt bag farver, forstyrrende elementer og andet "bling bling" - så opgiver man inden man har fundet svaret på dette spørgsmål".

Hans kritik ramte mig dybt og jeg kan huske at det blev til et par dage væk fra computeren hvor jeg "slikkede mine sår" men alligevel gjorde jeg også det mest fornuftige - jeg tænkte så det knagede over om han rent faktisk havde ret i sine udtalelser. Faktisk tog jeg hans ord så meget til mig at jeg printede hele hans lange indlæg med alle hans mange råd ud og den dag i dag hr jeg dem stadig liggende.

Når jeg tager dem frem ryger jeg til "Memorylane" og er dybt taknemmelig for at han tog sig den tid til at skrive og besvare mit indlæg den dag. Jeg tror helt klart på at det har været med til at gøre Min-mave til det den er i dag.

Men da jeg havde sundet mig lidt og accepteret at der nok skulle nogle ændringer til, gik jeg ellers i gang, en kravlende baby blev fjernet, baggrunden blev gjort hvid overalt på sitet, jeg nøjedes med få fonte på sitet, dog forblev Comic Sans min yngligsfont i lang lang tid fremover.

Da sitet havde fået den helt store "makeover" så jeg trist på det og kunne slet ikke forstå at det var blevet så kedeligt og uinspirerende. I stedet for at bruge tid på at spamme fora og lede efter spændende grafik på nettet koncentrerede jeg mig nu om indholdet og mine få besøgende. Og virkningen kom nærmest øejblikkelig.

Brugerne begyndte at kommunikere mere og mere med mig, der kom flere og flere artikler på sitet og jo mere uopfordret feedback mine brugere gav mig på mine artikler og de andre tiltag jeg lavede på sitet, jo mere blod på tanden fik jeg. I sommeren 2001 tog jeg skridtet at få eget domænenavn og flytte til en anden host som ikke lå i USA og dermed gjorde hastigheden langsommere end nødvendigt.

I dag er Min-Mave et af Danmarks største sites, der er mange loyale besøgende og væksten ser ud til at fortsætte.

Kritik har jeg lært at tage til mig, og jeg elsker når brugerne brokker sig (indenfor rimelighedens grænser naturligvis). Alle spørgsmål/mails der bliver skrevet til mig bliver taget seriøst og alvorligt, for hvem ved om èt af dem måske giver mig inspiration til at tage sitet op på et nyt niveau som dengang.

Jeg opfordrer mine brugere og besøgende til at brokke sig, komme med forslag, fortælle hvad de er utilfredse med osv - og heldigvis gør de det meget. Jeg får også masser af ros for mit arbejde og det luner altid og jeg får endnu mere lyst til at fortsætte med at udvikle sitet, men jeg glemmer aldrig følgende sætning.

Ros luner men det er kritik der gør at man for alvor udvikler sig.

Hvordan har du det selv i forhold til at tage imod kritik?

  

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Birgit skriver Skriv dig op
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere