Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Birgit - Min-mave.dk Er seminarer og foredrag noget for dig?

Er seminarer og foredrag noget for dig?

1.554 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
27 February 2009

Indtil marts 2007 havde jeg ikke læst nogen som helst bøger om marketing, søgemaskineoptimering eller nogle af de 1000 andre emner som man bør vide bare lidt om, når man har en virksomhed med online aktivitet, og jeg havde heller aldrig været til et foredrag, kursus, seminar eller lignende.

AminoTastic 2007 fik vendt min prioritet og gjort mig enorm videnbegærlig for hvor kan foredrag dog inspirere og tilføre viden. På AminoTastic 2007 var det - så vidt jeg husker - Kenneth Boysen som leverede et forrygende foredrag som faktisk fik mig til at indse at der ikke er den store forskel på at "udstille" sig på nettet eller i en artikel i et blad. Det var en "åbenbaring" som har været guld værd lige siden. Derudover holdt Sebastian Gullak og Martin Thorborg nogle seriøst gode foredrag.

Siden det arrangement har jeg opsøgt viden på mange forskellige måder, og hver gang får jeg rigtig meget ud af det. Så det er bestemt en oplevelse jeg ikke synes du skal snyde dig selv for.

Jeg synes oifte at arrangementer foregår på "Djævleøen" (som bl.a. vi jyder ynder at kalde Sjælland) og de starter ofte om morgenen så jeg skal op før fanden får sko på, og ender med at stå med afhentningsproblemer med vores yngste datter. Det er godt og grundigt irriterende, da jeg virkelig bliver sat i et dilamme. Jeg vil jo frygtelig gerne afsted.

Men jeg har en dejlig mand som har forstået at det at køre Min-mave ikke længere kan gøres hjemme fra de 4 vægge hvor jeg er komplet usynlig, så vi finder som oftest et kompromis så det hele kan hænge sammen. 

Nå, det var lige et sidespring Smile

Jeg har nu i månederne der er gået været afsted en del gange og som sagt synes jeg virkelig jeg får fuld valuta fra mindst 90 % af alt jeg beslutter mig for at deltage i.

Martin Thorborg har været en stor inspiration for mig lige siden han krydsede min vej, og når jeg har mulighed for at melde mig til nogle af hans foredrag gør jeg det gerne. Hver gang fortæller han mig noget nyt, og hver gang føler jeg en fornyet energi når jeg forlader salen hvor foredraget har foregået. Derudover går jeg derfra med en ekstra viden fordi Martin næsten altid spørger nogle af hans gode og fantastisk dygtige venner om de ikke vil deltage sammen med ham.

De sidste gange jeg har været til seminarer har jeg lært om PR, usability, Adwordskampagner og søgemaskieneoptimering.

Og nu gør han det igen - og endda så vi "stakkels jyder" også kan være med, for seminaret foregår i Herning og selvfølgelig skal jeg med, ingen tvivl om det.

 

Martin Thorborg - Hør nogle af Martins fantastiske E-handels talkshow her

På seminaret vil Martin holde et af hans fantastiske foredrag - denne gang om brugen af sociale medier, som jeg helt sikkert vil kunne lære meget af, da jeg selv så småt er kommet i gang med at bruge dem.

Twitter, Facebook, MySpace, Linkdin og hvad de ellers allesammen hedder er gode værktøjer til at lave en "personlig branding" eller en "branding" på ens virksomhed, men det er ikke for små drenge og tøsepiger, for det er altid godt at have en strategi for hvordan du ønsker dine brugere, kunder, klienter ser dig og dit firma

- og husk ALT bliver gemt på nettet og laver du noget dumt kan du være ret så sikker på at det bliver fortalt hurtigere fra mund til mund end du vil nå at kunne tænke nærmere over det.

Jeg håber Martin kan give mig nogle fif til hvordan jeg undgår at dumme mig når jeg leger med de sociale medier

 

Benjamin Gundgaard - Læs mere om Usability og Benjamin her

Desuden kommer Benjamin Gundgaard som jeg tidligere har haft fornøjelsen at møde samt at overvære en af hans foredrag. Manden er ekspert i usability og at sørge for at dine brugere eller kunder ved hvordan de finder rundt i din shop eller på din hjemmeside, og han er superdygtig til at "overtale" dem til at gøre som han ønsker.

Det lyder måske lidt mærkeligt, men rigtig mange mister besøgende der kommer ind på deres sider fordi de besøgende bliver utrygge, har problemer med at finde rundt, der opstår trælse fejl på siden eller noget helt fjerde.

Det kan virkelig godt betale sig at tænke over de "små detaljer" og helheden når man driver en online virksomhed.

 

Thormas Rosenstand - Læs mere om søgemaskineoptimering og Thomas her

Og som noget helt nyt får jeg lov til at høre et foredrag med Thomas Rosenstand, han skulle efter sigende være en af Danmarks dygtigste søgemaskineeksperter og med begge ben og tungebåndet helt nede på jorden så alle kan være med. Jeg har egentlig længe ønsket mig at høre et foredrag med Thormas, men der har altid været noget i vejen Sad

Så jeg glæder mig, hans ry er løbet i forvejen og det er nok til at jeg tror jeg kommer hjem med en masse ny viden og en god oplevelse.

Jeg krydser hvertfald fingre for at det er det der sker Big Smile

 

Hele dette arrangement bliver som sagt holdt i Herning i Jylland, fredag d. 13 marts (jeps, du læste rigtig, så surt hvis du er overtroisk)

Men gå ind, læs mere om de dygtige eksperter der kommer den dag og underholder dig og fodrer dig med viden.

”Sådan scorer du kassen på de sociale medier”

Snyd ikke dig selv for en rigtig god oplevelse, og husk det er aldrig for sent at lære Wink

Ses vi? Big Smile

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Birgit skriver Skriv dig op