Bliv gratis medlem
Lige siden jeg tog springet ud som iværksætter har jeg kæmpet en kamp uden lige for at få mulighed for at realisere mine ideer og videreudvikle Min-mave.
Der har været mange udfordringer lige fra økonomisk og programmeringsmæssigt, men den allerstørste af alle har været at få tiden til at gøre hvad jeg gerne ville. Min kæreste og samlever gennem de sidste snart 15 år har jeg gang på gang forsøgt at forklare hvad jeg har gang i og at de rent faktisk er meget vigtigt at jeg "bare får lov til at sidde ved computeren" og lave det der skal laves.
Men man kan jo ikke tjene penge på nettet siger mange - eller kan man? Jeg synes jeg har bevist den påstand ved at have været IT-iværksætter gennem snart 3 år på fuldtid og endda UDEN at have arbejde ved siden af. Men det er åbenbart ikke nok til at overbevise de mange skeptikere.
Jeg kan såmænd godt forstå at folk har den holdning og at de slet ikke fatter iværksættere, for som jeg ser det er iværksætterne et meget unikt og fantasisk folkefærd som jeg er ufattelig glad for at være blevet en del af.
Jeg står overfor en hulens masse udfordringer i nær fremtid, men den største bliver nok at få re-lanceret Min-mave.
Det er en langt større opgave end jeg nogensinde havde forestillet mig, og var det ikke for en god samarbejdspartner der forstår at opmuntre mig, guide mig og give mig et kærligt los i rumpetten fra tid til anden når der er behov for det og jeg er ved at miste fokus, så havde jeg nok fået kolde fødder og havde mistet modet til at fortsætte.
Presset for at nå målet påvirker mig enormt og dermed påvirker det også familielivet. At arbejde hjemmefra kræver så meget af mig, for selv om jeg gør alt hvad jeg kan for at koncentrere mig om at overflytte artikler og få det nye færdig til relancering, bliver jeg enormt påvirket af vasketøjet som ligger og skuler til mig og alt det andet huslige som tigger og beder om også at få noget opmærksomhed.
I december måned blev det for meget for mig, og jeg begyndte at planlægge en flugt, En flugt fra hjemmet som ellers er min base. En flugt for at få ro til at arbejde og få fjernet presset på mine skuldre når jeg er færdig så jeg atter kan finde mig selv.
Efter lang tids snak frem og tilbage med kæresten aftalte vi at jeg skulle tage nogle dage væk så jeg kunne få lov til at glemme alt om det huslige og alt det andet som jeg følte jeg også burde lave.. Han var bestemt ikke glad for at sige ja til at jeg skulle tage afsted, men beslutningen var taget.
Jeg elsker ham så højt for i det mindste at prøve at forstå mine behov og give mig den frihed jeg har behov for i forhold til at realisere mine drømme.
Som besluttet så gjort.
Et værelse på et hotel i vores hovedstad København blev bestilt og alt blev hurtigt arrangeret. Jeg tog afsted som aftalt, min mor inviterede de fleste af vores børn på juleferie hos hende og jeg fik mit ønske opfyldt. Jeg arbejdede koncentreret som planlagt og nåede en masse, et par møder blev der også afholdt og timerne fløj afsted.
1 ½ dag inden jeg oprindeligt havde planlagt at skulle hjem fik jeg pludselig en tanke og besluttede mig for at tage hjem tidligere. Sagen var den at inden jeg tog afsted gjorde jeg alt hvad jeg kunne for at fortælle kæresten at jeg IKKE tog hjemmefra for at komme væk fra ham, og pludselig så jeg det fra hans side af. Mit iværksætterliv er jo faktisk på mange områder lige så alvorligt som at have en "affære" - eller måske endda endnu mere alvorlig, for hvordan tager man kampen op mod en andens ønsker og håb?
- Det kan man ikke. Ikke uden at tabe kampen og ende med at blive taberen.
Det eneste man kan gøre er at give den største opbakning som overhovedet muligt til den part der er iværksætteren men samtidig give udtryk for ens ønsker for fremtiden sammen med partneren. Og måden at komme videre på hedder KOMPROMIS.
Min kæreste havde givet mig friheden til at tage hjemmefra for at arbejde og ved det viste han mig både opbakning og at han var villig til at gå på kompromis. Han ved hvor meget iværksætterlivet betyder for mig og hvilke planer jeg har for fremtiden, men jeg kommer ikke til målet medmindre han er med mig - Og det tror jeg han ved nu.
Ved at vende hjem før tid håber jeg på at jeg viste ham det samme, at jeg stadig er her, at jeg stadig vil ham og vores forhold og ikke mindst at vi begge skal vise hinanden at vi kan give hinanden den frihed som vi begge har brug for - bare på hver sin måde - og at vi kun ved at støtte hinanden og bakke hinanden op får forholdet til at køre.
Hvad gør andre for at få iværksætterlivet og familielivet til at gå op i en højere enhed?
Jeg spurgte Martin Thorbrog som også har denne udfordring tæt inde på livet, hvad han gør og svaret var ret givende. Hør svaret her - Thorborgs Brevkasse Afsnit 5.mp3
Min kæreste og jeg ER på rette spor men iværksætterdelen er en hård nød at knække og hvis der ikke er kompromis og kommunikation i forholdet, så vil iværksætterdelen som jeg elsker så højt kunne gå hen og udvikle sig til en regulær krise på linje med f.eks. sygdom, sorg mm. Kriser har vi før overvundet - endda indtil flere gange - så det satser jeg også på at vi gør igen.
Iværksætterdelen burde være positiv, men den kan være begge dele - det er op til en selv (og ens partner ) i hvilken retning det skal gå
Hvad gør du for at det går den RIGTIGE vej?
Opret bruger