Ej, du går jo bare derhjemme.....

Hvis en person mere siger disse ord - Ej, du går jo bare derhjemme ! - så tror jeg altså jeg skriger højt og længe. For hvor er det dog mangel på respekt overfor iværksættere og måske især iværksættere som har valgt hjemmet som deres arbejdszone i stedet for at leje et kontor ude i byen.

Det virker som om mange tror at det at arbejde hjemmefra betyder at man ikke laver noget, og det er måske også sandt for nogle, men bare fordi man kender en enkelt som sidder på sin flade r.. og drikker kaffe med naboerne eller smider sig på sofaen med fjernbetjeneren er det da ikke ensbetydene med at ALLE gør det.

For en gang skyld tror jeg også vores rollemønstre spiller ind og her føler jeg mig dybt uretfærdigt behandlet hvis det er rigtigt, for betyder det at en kvinde vælger at arbejde hjemmefra, så forventes der rent faktisk at hun også lige ordner vaksetøjet, passer børnene, forbereder maden, rydder op og gør rent eller...? Eller oplever mænd akkurat det samme?

 Jeg oplever desværre ret ofte mange (læs : lønmodtagere) mene at jeg ikke laver noget, og nej, det gør jeg skam heller ikke hele tiden, til gengæld arbejder jeg på de mest underlige tidspunkter på døgnet alt efter hvad der passer ind i min travle hverdag som mor til 6 mindre børn. De kan ikke rigtig forstå hvorfor jeg har så travlt men de glemmer også lige at tænke på at hvis mine børn er syge, er der ingen kolleger der tager mit arbejde, nej, det ligger skam stadig og venter på mig når jeg atter kan sende børnene afsted.

Mange mener også at det ikke betyder noget hvis jeg holder fri i ny og næ, eller hvis jeg er forhindret i at arbejde, nej for jeg er jo selvstændig. Men tror de virkelig at det betyder at jeg bare går ud en gang imellem i haen og ryster det evigheds-pengetræ jeg har ståede derude, at selv om jeg ikke får lavet det jeg skal, så kommer pengene alligvel til mig. I nogle tilfælde gør de, men næsten altid ligger der en masse arbejde forud før det sker.

Nogle gange kan jeg ikke lade være med at sammenligne iværksætteri med sygdom - især smerter og psykiske problemer - som man ikke kan se, mærke og rigtig mange slet slet ikke kan forholde sig til. For det er faktisk lidt på samme måde, alle dem der ikke har prøvet at være syge har svært ved at forestille sig hvad det indebærer, og på samme måde er det med iværksætteri, er man vant til at være lønmodtager og aldrig har snuset bare en anelse seriøst til det at være selvstændig erhervsdrivende, så aner man oftest ikke hvad det indebærer og ikke mindst hvor stor en påvirkning det har på alt omkring den selstændige, lige fra parforholdet til helbredet - både positivt som negativt.

 Som jeg ser det kræver det en iværksætter for at forstå en anden iværksætter på akkurat samme måde som det kræver oftest man har haft sygdom meget tæt inde på livet - personligt eller en man holder meget af - før man kan forholde sig til de udfordringer som en syg bliver stillet overfor.

Men at man ligefrem skal flygte fra sit egen hjem blot for at folk tror man laver noget, det er næsten over min fatteevne.