Åh nej, ikke i dag

Jeg ryger i perioder ind i en ond cirkel hvor min krop bare liiige skal have ½ time på sofaen, men den ender oftest altid med at snyde mig gevaldigt så det bliver til 2-3 timer i stedet for. Bevidst vælger hjernen at overhøre alamen der drøner sine bip, bip, bip ud i rummet med en pæn decibel. Æv, hvor er det træls Jeg ved ikke hvorfor det sker, for føler mig ikke mere stresset end normalt, men til gengæld giver det mig stress når kroppen lige hiver 2-3 timer ud af min arbejdsdag som i forvejen er alt for kort, eller sådan føles den fordi timerne bare flyver afsted når jeg sidder foran computeren.

Den sidste uges tid har jeg netop været inde i sådan en periode, og i dag endte jeg atter på sofaen og alt gik som det plejede, utroligt at hjernen bare kan slå fra og sige æv bæv, du skal bare sove.

Da jeg atter vågnede af min tornerosesøvn var jeg godt sulten, forvirret og groggy - jeg kunne sagtens have smidt mig igen, men jeg tvang mig selv til at lade være. Kort tid efter jeg var vågnet ringede det på døren og jeg tænkte straks, yes posten

Da jeg åbnede døren var det dog ikke nogen rødklædt person der stod der, men to nydelige kvinder med bøger og blade. Kan du gætte hvem det var?

Lige præcis, dem mange elsker at hade og andre snakker med når de har tid eller får nogle gevaldige diskussioner med når de er i et bestemt humør.

Jehovas vidner.....

Jeg tænkte ikke specielt meget da det røg ud af munden på mig - Åh nej, ikke i dag.

Beskeden blev hurtig opfattet og de gentog sætningen. Faktisk var de meget forstående, og accepterede straks at jeg ikke ville tage imod blade som jeg ikke ville få læst, de sagde pænt at de ikke ville forstyrre mig, og gik igen ned af indkørslen.

Bagefter kom jeg til at tænke over hvor stædige og anmasende de kan være, men heldigvis ikke i det her tilfælde. Hvordan tacler du deres besøg og synes du det er ok, at de kommer og snupper en lille bid af din arbejdstid?