Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Birgit - Min-mave.dk Iværk08 - en fantastisk begivenhed og personlig milepæl

Iværk08 - en fantastisk begivenhed og personlig milepæl

773 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
20 September 2008

Jeg havde glædet mig så meget til Iværk08, ikke mindst fordi jeg i år havde meldt mig som frivillig til Amino-standen. Jeg følte ikke jeg havde brug for at suse rundt til alle de mange udstillere på messen, og hvorfor så ikke give en hjælpende hånd til Amino som siden jeg blev oprettet som bruger har betydet så fantastisk meget for mig. Jeg tror på win-win situationer og det kræver en aktiv indsats på en eller flere måder fra begge sider. Det her var min måde at prøve at give noget tilbage til Amino Smile

 

Torsdag d. 11 september

Jeg tog allerede til Sjælland torsdag formiddag og prøvede sammen med Amino-medarbejderne at opbygge Amino-Land, ja det blev standende hurtigt døbt da de var overfor hinanden i hjørnet af messen og lynhurtigt sneg sig til at brede sig over et lidt større område end beregnet. En af udfordringerne blev at få 2 ½ palle fyldt med Aminokrus til at blive placeret på den ene stand, så vores vicevært (Martin hvis nogen skulle være i tvivl) startede i den ene ene ende og jeg startede så i den anden ende. Det tog noget tid, og da alle krus var placeret tror jeg ikke hverken Martin eller jeg gad sætte flere krus oven på hinanden. Det blev nu også et ganske flot syn, så jeg var tilfreds med vores indsats.

Den første overraskelse kom kort tid efter, jeg blev spurgt om jeg ikke havde lyst til at sidde nede i glasburet og hjælpe iværksættere med råd og vejledning. Betænkningstiden var ikke lang, selvfølgelig kunne jeg det. Vi aftalte at jeg skulle sidde i "buret" lørdag fra 13-14.

Da Amino-Land var klar var det på tide at tage hjem til hotellet jeg skulle bo på fra torsdag til lørdag. Ren luksus, men det var ikke det jeg havde lyst til at beskæftige mig med på det tidspunkt. Jeg dirrede mere eller mindre af iværksætter-energi og blev nødt til at finde computeren frem og lige tjekke mails og se om der var sket noget spændende. Det var der nu ikke, så omkring kl. 23 måtte jeg forsøge at få sovet. Der ventede jo en lang dag forude.

 

Fredag d. 12 september

Så er dagen kommet - jeg sprang ud af sengen og var bare SÅ klar til at tage afsted til messen. En hurtig morgenmad og så derud af Smile

På messen begyndte aminoerne at dukke op, og hvis jeg ikke vidste det før, så ved jeg det nu. Hvor er de bare FANTASTISKE Big Smile Livsglade, energiske og ikke mindst fyldt med godt humør og ideer. Så den gode stemning var lagt fra starten af, og nu skulle vi så se om vi kunne komme af med alle de mange krus som var slæbt med. Det gik egentlig forrygende, vi hvade topsælger Lotte med på Amino-standen, og hurtigt blev det en skidesjov konkurrence om hvem der hurtigst muligt kunne komme af med flest krus. Jeg tror nok det ar omkring det tidspunkt at jeg fik tilnavnet "duracel-kanin" for jeg blev fuldstændig hypet på iværksætterenergien.

Mange dukkede op i Amino-Land og skulle høre hvad Amino rent faktisk var, aminoer der skulle hilse på samt en masse der lige skulle høre om det kunne lade sig gøre at få et af de dejlige krus.

Jeg havde selv planlagt at deltage i de to seminarer afholdt af One2speak og Amino, så kl. 13 var jeg strøget af for at høre mere omkring brugervenlighed, site-søgemaskiner og eye-tracking. Meget interessante emner som jeg absolut vil tænke nærmere over i fremtiden, og som jeg klart syntes var pengene værd.

Så atter ned på Amino-standen hvor humøret var absolut lige så god eller bedre end da jeg gik. Timerne fløj afsted, og jeg vil vove at påstå at vi rå-hyggede og netværkede til den store guldmedalje mens vi oplyste om fordelene ved at bruge Amino - Danmarks bedste iærksætterforum Big Smile

Om aftenen var alle der havde hjulpet på Amino-standen så heldige at blive budt på en god middag på en restaurant, og det var en super afslutning på en skøn dag med iværksætter-energi.

Jeg fik et lift tilbage til hotellet og vi havde lige snakket og joket omkring at nu skulle det nok vise sig at den bærbare var forsvundet fra opbevaringen på hotellet, og hvad sker der så? Lige præcis det, på trods af kvittering og en masse leden var min elskede computer ikke at se nogen steder. Av da, min bekymring blev lige pludselig virkelighed Sad Heldigvis blev enden på det hele godt, for det viste sig at den person der havde taget imod tasken med den bærbare havde gemt den ekstra godt - pyh, en forskrækkelse jeg lige fik der.

 

Lørdag d. 13 september

Igen var det svært at forblive i sengen mere end højst nødvendigt, og allerede lidt over 6 om morgen var jeg "fit for fight". Da Iværk først åbnede kl. 10 ar det jo en anelse for tidligt, men så er det jo dejligt at kunne tage den bærbare frem og lige skimte mails osv igennem. Tiden går forrygende hurtigt når jeg sidder foran computeren, så pludselig var det på tide at komme ud af døren.

Det næste seminar jeg havde meldt mig til - PR - GRATIS guld til din virksomhed - startede allerede kl. 10, så jeg nåede ikke rigtig at komme på Amino-standen. Igen et seminar der var pengene værd og ikke mindst ga mig en masse værktøjer og guldkorn til fremtiden med Min-mave. Det er nok ret så dumt at oerveje et navneskift da mit navn allerede er personlig brandet i forbindelse med Min-mave. Wink

Jeg måtte skynde mig ned til glasburet allerede inden seminaret var helt færdig, for jeg havde jo samtaler fra kl. 13 og det var også det tidspunkt seminaret sluttede. Ren forvirring og kaos da jeg kom ned til glasburet, for de vidste ikke hvem jeg var (FED start Tongue Tied - godt jeg har fået mere selvtillid Big Smile ) og de kunne ikke finde mit navn på listen, så de anede ikke under hvilken form for rådgining jeg var sat på under. Hm, og mig der troede det var E-handel Huh? Nå, men vi blev enige om at jeg bare snuppede den sidste boks og som sagt, så gjort,

De første "klienter" dukkede op og selv om det drejede sig om fysisk forretning, syntes jeg egentlig det gik ganske ok med at finde de ting der måske burde fokuseres på. Tiden gik hurtigt og selv om jeg helt klart mente at jeg ville få svært ved at holde mig på KUN 20 min. til hver firma, gik det over alt forventning. Da kl. var 14 gik jeg udenfor "glasburet" for nu havde jeg jo "fri" og skulle atter ned til Amino-standen for at dele krus ud Smile 

Men jeg kunne da godt tro om igen, for jeg blev bedt om at blive, hvis jeg havde mod på at tage endnu nogle stykker ind som gerne ville have råd og vejledning. Det var en super god udfordring at skulle sætte sig ind i et andet firmas behov og videre udikling, så jeg sagde ja til at fortsætte.

Det endte med at jeg sad i TRE timer i glasburet, for der dukkede hele tiden nye op som gerne ville snakke om netop deres firma. Da kl. blev 16 og jeg denne gang forlod glasburet for alvor, var jeg ekstrem høj på den energi der var opstået i forbindelse med "rådgivningen", og jeg nærmest fløj tilbage til Amino-standen. Hold da op en fed fornemmelse at hjælpe andre på den måde, den energi kan bare ikke beskrives.

Da messen sluttede tog jeg med Anja hjem - og stakkels hende eftersom jeg stadig var total over-gearet og energifyldt Embarrassed Hun er en fantastisk lytter og jeg tror konklusionen på weekenden blev at jeg nok snart må gå i gang med at skrive min biografi - der er sket så meget i mit liv, på godt og ondt, at der nok skal være nogle personer rundt omkring som kan få glæde af at læse om mine erfaringer.

 

Ugen efter Iværk08

Til gengæld tog min krop seriøst hævn fordi jeg havde kørt på iværksætterenergi og kildevand hele weekenden uden at få sovet ret meget. Så derfor er det først nu at jeg atter er lidt aktiv på Amino igen, jeg har simpelthen sovet og sovet og sovet, og når jeg ikke har sovet, har jeg godkendt masser af billeder og historier til Min-mave.

Men nu er jeg snart "fit-for-fight" igen - jeg glæder mig allerede til Iværk09 og bliver den bare halvt så god som i år, så vil jeg være en lykkelig kvinde.

Det er lige præcis den iværksætter-energi jeg har brug for så balancen i imt liv er optimal.

 

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Birgit skriver Skriv dig op