Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Birgit - Min-mave.dk At du gider.. - Når omgangskredsen ikke støtter

At du gider.. - Når omgangskredsen ikke støtter

1.035 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
21 August 2008

Jeg startede Min-mave for 7 år siden, uden at vide at jeg rent faktisk 7 år senere ville stå med et community som har vokset sig pænt stor. Websitet har været årsag til at jeg har fået frihed, selvtillid, viden, et super godt netværk, nye fantastiske venner og mulighed for en fremtid uden at blive forsørget af det offentlige system.

Hvor heldig kan man være? Big Smile

Da jeg startede med at bygge hjemmesiden op foregik det i programmet Composer, nu sidder der sikkert mange programmører mm ude bag skærmen og holder et grin tilbage Smile Og det bliver nok ikke bedre af, at jeg så fortæller, jeg "opgraderede" til programmet Frontpage.

Jeg har aldrig lagt skjul på at jeg ikke har hverken farve- eller stilsans, så du kan sikkert gætte hvordan Min-mave så ud i den spæde begyndelse. Jeps, bestemt ikke et kønt syn, tro mig når jeg siger det nuværende design er en klar forbedring af det jeg fik "klistret sammen" dengang Wink 

I starten var det egentlig blot meningen at Min-mave skulle være endnu en af de mange familiehjemmesider der findes rundt om på nettet, men allerede på et tidligt tidspunkt blev jeg opmærksom på at der manglede informationer, netværk og personlig kontakt omkring området graviditet, fødsel og baby - lige præcis den situation jeg stod i da jeg lige var blevet mor til barn nr. 2 - en dejlig datter Smile

Hurtigt blev jeg "hooked" på at give de mange der manglede et sted at være, et websted hvor de kunne finde det de søgte, og jo mere jeg fordybede mig i emnerne - jo mere hooked blev jeg på at få gjort masser af informationer tilgængelig for alle og videreudvikle sitet. Jeg kan f.eks. godt huske da jeg havde et debatfoum hvor der var 2 personer der skrev sammen - mig selv og en af de første brugere på Min-mave, som i øvrigt blev en rigtig god veninde, som jeg stadig har kontakt med den dag i dag.

Jeg brugte tid - MEGET tid - på mit hjertebarn, og selv om det var trivielt og MEGET manuelt fik jeg alligevel arbejdet gjort, da jeg kunne mærke en positiv effekt fra brugerne på siden - og det var en gulerod der ville noget. Yes

Men min omgangskreds var meget uforstående overfor HVORFOR jeg brugte SÅ meget tid på en hjemmeside og på at hjælpe fremmede mennesker som jeg højst sandsynligt aldrig ville møde eller måske endda høre fra igen.

Kommentarene var mange :

  • At du gider......
  • ER du ikke færdig med det pjat endnu?
  • Få dig et liv
  • Hvor mange penge tjener du? Ingen, hvorfor gør du det så?
  • Hvorfor sælger du den ikke og får nogle penge ud af det?

Der var ikke rigtig nogen der forstod hvor meget mere end penge jeg fik ud af at sidde og passe mit lille fristed. Ærgeligt, for det betød også at jeg følte mig meget alene, og jeg havde ikke nogen jeg kunne snakke med vdr. mit hjertebarn og alle mine mange ideer. Jeg fik lidt feedback for nogle brugere og nogle netveninder, men ellers arbejdede jeg støt fremad ud fra de billeder jeg havde af Min-mave i fremtiden.

Efterhånden som tiden gik skete der mange ting, Min-mave voksede støt, brugerne virkede glade for at bruge siden og jeg fik mere og mere "blod på tanden" for at realisere mine ideer.

For 1 ½ år siden kom der for alvor gang i udviklingen fordi jeg fik mig et nyt netværk med fantastiske ide-rige og erfarne personer med sjælen og hjertet på det rette sted. Og det har jeg bare savnet, hvor er det skønt at smide ideer op i luften og høre andres oprigtige interesserede mening og ideer til lige netop den tanke jeg havde i hovedet.  

Den gamle omgangskreds ryster stadigvæk på hovedet, og fatter ikke at jeg endnu stædigt fortsætter - dog er der nogle enkelte der begynder at forstå mulighederne der ligger i siden, men ingen "af de gamle" forstår hvor glad jeg er for at hjælpe andre og samtidig mig selv.

Og DET er den allervigtigste årsag til at jeg fortsætter og nyder at se hvordan siden udvikler sig og bliver endnu større,

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Birgit skriver Skriv dig op