Bliv gratis medlem
Jeg har nu haft Min-mave gennem mange år - startede siden i juni 2001 under domænet www.min-mave.dk - , og praktisk taget hele vejen igennem har der været en pæn vækst - 50 til 100 % i besøgstallet pr. år - og det uanset om siden har været langsom, jeg har været indtil flere måneder om at besvare mails fordi jeg praktisk taget druknede i e-mails, siderne tog lang tid at loade osv osv
Det betegner jeg som loyalitet 
Derudover er det lykkedes mig at forblive selvstændig i næsten 2 år på trods af manglende støtte - primært økonomisk fra banken, men også langt de fleste af de personer som jeg snakkede med i min hverdag kom med følgende bemærkninger
-
At du gider
-
Helt ærligt er du ikke snart færdig med den dille
-
Er der penge i det?
Der var ikke mange af dem der fattede at penge ikke er alt og at Min-mave rent faktisk giver mig så meget mere end penge kan købe, f.eks. får jeg dagligt mails fra tilfredse brugere, statistikkerne taler for sig selv, og det er bare så rart ikke at føle sig som taber længere.
Igennem mange år - fra marts 1999 da jeg fik de første symptomer på min kroniske sygdom nervebetændelse og til feb. 2006 da jeg fik mit momsnummer og forlod den sikre indtægt - var jeg en af de mange på overførselsindkomst, men ikke fordi jeg ikke ville lave noget - nej, pga. en smertefuld kronisk sygdom. Det første år på kontanthjælp havde jeg ikke engang nogen diagnose og kun en masse smerter og utallige symptomer at forholde mig til.
Da jeg startede Min-mave og især da jeg blev selvstændig erhvervsdrivende (som det så smukt også kaldes) fik jeg pludselig løsrevet mig fra den hjælpeløshed, afmagt og ikke mindst frustration jeg havde siddet i SÅ mange år. Pludselig fik jeg positiv opmærksomhed, respekt og ikke mindst anerkendelse af det jeg lavede - at jeg rent faktisk ikke bare var den taber jeg havde følt mig SÅ længe.
Hvor er det utroligt at mange helst skal sparke til folk der allerede ligger ned. Jeg tør slet ikke tænke på hvor jeg var henne i dag hvis jeg ikke havde været så uendeligt stædig, så jeg nægtede at blive liggende. Det sårer når ens omgangskreds ikke erkender og støtter i noget man er glad for, uanset hvordan de ellers føler overfor det.
Mine tanker går tit til de mange som sidder fast i systemet på mange måder som jeg selv gjorde. Jeg ønsker tit at jeg kan række dem en hjælpende hånd til at komme lidt op af kviksandet, hjælpe dem med at finde de ting de er gode til og måske give dem håb om en fremtid - også selv om man har en kronisk sygdom, eller livet har taget en uheldig drejning.
Jeg mener ikke at disse mennesker som evt. sidder fast i systemet bør bæres på hænder og fødder, for når man kæmper for det man vil betyder det uendeligt meget for fremtiden - men der må være måder at hjælpe flere positivt ud af systemet.
Opret bruger