Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Birgit - Min-mave.dk Så har Min-mave også sin egen iværksætter blog

Så har Min-mave også sin egen iværksætter blog

2,378 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
02 September 2007

Selv om jeg har haft momsnummer og ikke modtaget nogen anden indkomst andre steder fra siden feb. 2006, er det først nu at jeg rent faktisk også føler mig "værdig" til at kalde mig for iværksætter eller selvstændig erhvervsdrivende. 

Jeg synes selv jeg har været svineheldig at nå hertil når så mange andre må kaste håndklædet i ringen, når de kun har følt at de har været halvvejs.

Jeg er en af de få som kan fortælle en succeshistorie, om det at have en kronisk sygdom og være dømt til at blive placeret i systemet med mulighed for flexjob eller i værste fald at få udleveret en pension. Jeg slap ud af det offentlige system uden støtte fra hverken bank eller kommune, og uden min ufattelige stædighed (andre kalder det ihærdighed) er jeg ret sikker på at jeg slet ikke var nået hertil.

At tage springet ud i en verden af hvis`er var voldsom og skræmmende, men nu er jeg bare så superglad for at jeg fik samlet mig mod til at få underskrevet papirene om at starte en selvstændig virksomhed op, og hoppe ud i det uden faldskærm.

Indtil videre har jeg klaret skærene selv om det ofte har set håbløst ud og jeg har følt mig magtesløs. Jeg har nu troen på at mine ideer rent faktisk kan holde mig ude af systemet de næste mange år frem, men det kræver meget af mig og det kræver at jeg går efter min drøm som jeg ser så tydeligt inde i mit hoved.

En ting som Amino og Martin har lært mig er at jeg ikke kommer videre med mindre jeg siger ja til to ting :

Samarbejde og netværk.

Jeg har i 1 ½ år befundet mig i en slags osteklokke, hvor der kun var mig selv og mine egne tanker, og tingene har flere gange taget en drejning efter jeg er begyndt at netværke og finde personer som har den samme målgruppe som jeg selv og hvor vi - hvis vi ser og griber mulighederne - sammen kan nå langt ved at samarbejde.

Jeg er glad for at jeg endelig har indset at det er vejen frem, så jeg kan komme videre med mine mange ideer og muligheder som sandsynligvis vil kunne hjælpe endnu flere.

 Lidt tanker fra Mig - Birgit Larsen - Stifter af www.min-mave.dk

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Birgit skriver Skriv dig op
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere