Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Miklas Kroager Sådan bliver du fuldstændig klar til dit første møde med webbureauet

Sådan bliver du fuldstændig klar til dit første møde med webbureauet

1.092 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
23 August 2017

Når du beslutter dig for at få lavet en hjemmeside i samarbejde med et webbureau, er det ikke det samme som at købe et færdigt produkt i en forretning. Som kunde er man nødt til at engagere sig i sin webløsning, så man sikrer sig et optimalt resultat der skaber omsætning for din virksomhed. Derfor udarbejdes en webløsning over en tidsperiode der indbefatter indtil flere møder med webbureauet. Det kompetente webbureau vil på det første møde give dig en slagplan så man kan se præcis hvordan processen kommer til at forløbe. Men hvordan forbereder man sig til det allerførste møde, så man er sikker på en effektiv og givende process? Os her fra Memoo.dk har lavet en lille guide, så du ved præcist hvordan du forbereder dig til det første møde med webudviklerne.

Vi anbefaler altid at man gør sig lidt hjemmearbejde inden man mødes første gang. Det første man må overveje er de mål og ambitioner man har for sin hjemmeside. Vil man eksempelvis være den største online forhandler af plasticblomster i danmark? Vil man være den mest besøgte informationsside for vandrefugle i Nordjylland? Dine ambitioner kan vejlede webbureauet med hvordan de griber din opgave an. I forbindelse med dette er det vigtigt at overveje sin målgruppe, og om man eksempelvis vil forsøge at henvende sig til yderligere en målgruppe som kun bliver tilgængelig ved en webløsning.

Overvejelserne af ens målgruppe hænger nøje sammen med designet af ens webløsning som man også må gøre sig nogle tanker om. Du har sikkert på nuværende tidspunkt allerede nogle tanker om hvordan din hjemmeside skal se ud. Vi bliver altid superglade hvis vores kunder har en skitse med af deres ideer. Dette hindrer ikke kun misforståelser som kan opstå når man diskuterer noget visuelt, men det giver webdesigneren et tydeligt udgangspunkt for hvordan han skal designe din hjemmeside. Webbureauet vil kun dig og din virksomhed det bedste, så sørg for at være åben for webdesignerens forslag og ideer, husk at det er dem der er de professionelle.

Noget andet som kan lede webbureauet i retning af hvad din virksomhed er for en størrelse, er at have et pitch (salgstale) for din virksomhed med. Dette kan være enormt givende i ide-processen hvor du i fællesskab med webbureauet finder frem til den bedste mulige løsning.

Som webbureau anbefaler vi desuden at du selv har billedmateriale i orden. Hvis du, forståeligt nok, ikke har det så er det en rigtig god ide at hyre en fotograf til at tage billeder af produkter, medarbejdere og din virksomheds fysisk rammer. En god fotograf er dyr, men pengene er godt givet ud i det lange løb. Det er ikke 1999, og man kan ikke længere klare sig med dårlig clip-art.

Når du kan sætte kryds ved alle disse ting er du rigtig godt på vej. Webbureauet modtager velforberedte kunder med kyshånd, og du ligger her selv grundstenen for at du får mest muligt ud af din hjemmeside, og at den rammer plet hvad angår dig og din virksomhed.

Skulle du alligevel brænde inde med spørgsmål som denne guide ikke lige kommer omkring, så er du mere end velkommen til at hente vores gratis e-bog på vores website, som guider dig igennem hele udviklingsprocessen bag den perfekte webløsning.

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Miklas skriver Skriv dig op