Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Jul i juli?

124 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
14 August 2025

Det virker måske lidt skørt at tale om juleoptimering, mens vi stadig sveder under sommerens hedebølge. Men der er faktisk god grund til det.

Alt for mange glemmer at forberede deres website eller webshop til årets vigtigste salgsperiode og det kan koste dyrt, hvis man ikke er i gang i tide.

SEO kræver tid – derfor skal du starte nu

Du ved det sikkert allerede: SEO er ikke noget, der virker fra den ene dag til den anden. De ændringer, du laver i dag, kan tage uger eller måneder før de slår igennem. Google skal først opdage dine forbedringer, evaluere dem og beslutte, hvordan du placeres i søgeresultaterne.

Vil du ligge i toppen, når Black Friday og julehandlen for alvor begynder? Så er det NU, du skal i gang.

Derfor skal du forberede dig i sommer til julesalget

1. Dine konkurrenter ligger ikke på den lade side

Selvom du måske klarer dig udmærket nu, ændrer billedet sig op mod jul. Dine konkurrenter optimerer og hvis du står stille, risikerer du at rykke bagud i forhold til dem. Det er ikke nok at være god – du skal være bedst, især når konkurrencen skærpes i højsæsonen.

2. Google elsker opdateringer – og ikke altid på den rare måde

Det er ikke usædvanligt, at Google ruller store algoritmeopdateringer ud i efteråret. De gør det for at sikre kvalitet i søgeresultaterne, men konsekvensen er, at websites med svagheder kan blive mindre synlige. Det kan føles som en trist "jule-straf". Kun dem, der har styr på alle tekniske og indholdsmæssige detaljer, slipper uden ridser i lakken.

3. Folk søger anderledes i juletiden

Søgeordene ændrer sig. Pludselig leder kunder efter “julegaver til ham”, “gaver under 500 kr.” eller “populære julehits”. Det betyder, at du skal optimere til sæsonspecifikke søgninger og det kræver både planlægning og nyt indhold. Har du de sider klar?

4. SEO er langsigtet – og linkbuilding er langsommest

Det tager tid at opbygge troværdighed. Især når det gælder linkbuilding, er tålmodighed en nødvendighed. Eksterne links, der peger på dine vigtigste sider, skal bygges op længe før du forventer at se resultater. Jo før du starter, desto bedre står du i december.

Sådan bør du prioritere din juleoptimering

I modsætning til klassisk SEO, hvor man ofte starter med det tekniske fundament, anbefaler jeg denne rækkefølge til julesæsonen:

1. Linkbuilding først

Det tager tid at opnå autoritet gennem links, så start med at bygge links til relevante landingssider også selvom alt indholdet ikke er klar endnu. Brug midlertidige sider, hvis nødvendigt.

2. Forbedr brugerengagement

Google lægger stadig større vægt på brugeradfærd. Optimer derfor på ting som bounce rate, konvertering og tidsforbrug og gør det nu, så effekten kan måles i god tid.

3. Opdater og udvid dit indhold

Sørg for, at dine produktsider og blogindlæg matcher sæsonens søgninger. Er dine TITLE-tags relevante? Har du tyndt eller gentaget indhold, der bør opdateres? Jo tidligere du retter det, jo større chance har du for at Google belønner dig.

4. Teknisk optimering

Selvom det ikke bør være det første, du fokuserer på i denne sæsonstrategi, skal det stadig med. Et velfungerende website er fundamentet for alt andet – især hvis du vil undgå tekniske faldgruber, når trafikken stiger.

Klar til at tage jule-SEO alvorligt?

Der er meget at holde styr på – og det kan være svært at prioritere det hele. Læg en plan allerede nu, og giv dig selv de bedste chancer for et stærkt julesalg.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Mikkel skriver Skriv dig op