Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Fra syg til webshopejer Et tilbagekik på året der gik - 2011 - opgang, brand og frustration

Et tilbagekik på året der gik - 2011 - opgang, brand og frustration

973 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
26 June 2012

2011 bød meget godt for min lille virksomhed, og jeg troede da også det skulle fortsætte. Jeg havde min første kontakt med medierne i 2011, igennem et indslag til Sexologerne på TV2, artikel i Samvirke og jeg troede det hele skulle rulle på skinner. Det synes jeg faktisk det gjorde. Jeg var ved at få tøjlet min sygdom, så den ikke rigtig prægede min hverdag, skolen gik det fremad med - og lige så karaktererne. Men med alt godt - ja der kommer også nedtur. Jeg troede dog, jeg skulle være fredet og jeg havde aldrig drømt om, ikke engang i min vildeste fantasi, at jeg pludselig skulle gå fra optur til total nulpunkt - pludselig at stå, ikke at vide om ens firma er til mere - og hvad så med de økonomiske følger - moms mm.?

Den omgang så jeg i øjnene sammen med mange andre virksomhedsejere, da KB Hallen, danmarks nationalklenodie, brændte i September. Det var sørgeligt, for udover vores ejendele mistede vi også et helt specielt "hjem" for os hvert år - KB hallen var en helt speciel ramme, som var så fantastisk unik. Jeg var selv med til at evakuere restauranten ud af bagenden, da brandmændene mente, der nok ville blive sammenstyrtningsfare. En hel "familie" samlet om det samme tab. Og nu, ja nu skal tabet for alvor gøres op. Jeg må indrømme, at jeg ikke har turdet gøre den op, før det var absolut mest nødvendigt, fordi jeg simpelthen ikke var klar til at se den i øjnene igen. Nu er jeg så pinedød tvunget op i en krog, og jeg synes faktisk jeg klarer det ualmindelig flot. Men puha altså.

Her i 2012 kommer også et savn af messelivet. At tage rundt, formidle, rådgive og fortælle - nedbryde fordomme og udbrede kendskabet til en seksualitet, der ellers er tabu. Jeg er begyndt at tænke over, hvordan jeg kan få savnet dækket ind på en anden måde; hvordan jeg kan få lov til at komme tæt på mine kunder uden nødvendigvis at skulle have en helt fysisk butik. Det fungerer meget godt med en lagerbutik, men nu hvor jeg skal tage rundt og holde oplæg, bliver det altså besværligt - fordi jeg ikke har kørekort eller bil. Puha.

Men - 2012 har også brunget gode ting. Udover brandgæld af dårlige ting, har de gode ting bl.a. været eksponering i Oestrogen omkring min gratis <a href="http://www.uniquelady.dk/nyhedsbrev.html">SM Begynder E-bog</a>, kursus og foredrag med Maj Wismann, mere målrettet og fokuseret arbejde på mit mål - og mit eget selvværd i højsædet. Man kan ikke hjælpe andre, før man hjælper sig selv - det må være mit motto. Nu er jeg endelig ved at være ovenpå igen, tror jeg da. Nu rejses panden og jeg ser frem til endnu mere optur i 2012 - for ovenpå sådan en møg oplevelse, så må jeg da fortjene det!

Tak til alle skønne aminoer, der har skænket os en tanke efter branden. Tak for støtten til familie og venner - især til de, der gav en øl da jeg kom hjem efter branden og til alle de, der hjælper mig med at påvirke min forretning,

Michelle Person 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Uniquelady.dk skriver Skriv dig op