Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Update omkring Messe

1.117 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
13 March 2009

Ja, så blev det tid til en "efter messe" opdatering. Jeg havde som sagt mig, firmaet og lidt ekstra hjælpere med til Erotic World 2009 hvor vi havde stand. Det var godt nok en spændende messe med meget feedback, gode kontakter og supersøde mennesker.

Nå, vi ankom Onsdag aften ved en 22 tiden - men så punkterede vi lidt fra messe hallen og måtte hentes af dansk autohjælp, og blive kørt de sidste par meter hen til valby hallen med bilen, da vi intet reserve hjul havde. Det er godt nok den dyreste taxa tur jeg i mit liv har prøvet. 1500 KR! Wow. Nå men vi fik bilen til Valbyhallen, fik taget vores private ting ud og jeg måtte så betale ca. 400 kr. for at en sød taxachauffør ville køre os til Lyngby, hvor jeg havde en ven der var sød at låne os hans lejlighed. Gosh hvor var det en lækker lejlighed. Jeg er godt nok solgt til stang lakrids! Vi ankom til Lyngby omkring kl. 24 - så måtte vi i seng for det var meget sent.

Torsdag var det stille ting op dag på messen. Da kl. var 19 og dørene åbnede var vi ikke helt færdige med at prismærke varer, men gosh - vi havde så travlt. En og nogle gange 2 af os prismærkede varer mens den anden hjalp besøgende med vejledning omkring vores produkter. WOW! Vi havde voldsomt mange besøg Torsdag og da vi var blevet placeret lige ved siden af indgangen, strandede en del gæster i vores stand, da de hverken kunne komme frem eller tilbage. Så ekstra fart på hos os. Jeg lærte virkelig at værdsætte mine plastic træsko, for gud hvor er komforten for fødderne god i sådan et par *Ss* Da klokken blev 24 havde vi også formået at få et nyt hjul på bilen så nu var vi klar til at tage hjem - vi var møg trætte.

Fredag var træls. Der skete absolut ingenting, og det værste var at alle meldte om meget lidt aktivitet. Jeg var godt nok lidt utålmodig den dag, men vi fik snakket nogle ting igennem omkring organisation og delt flyers og PR materiale ud. samtidig fik vi lavet min veninde til menneskelig reklamesøjle og da hun gik rundt på messen, tiltrak det lidt opmærksomhed. Desværre fik vi for mange siddende mennesker på standen, der intet lavede og det er klart en lektie jeg har lært, at man skal vælge de mennesker man har med med omhu. Jeg endte med at blive voldsomt træt af siddende folk - også selvom vi intet havde at lave. Min ene kammerat kom også og hjalp, men da der ikke rigtigt var så meget at lave blev det mest til snak og optimering af standen.

Lørdag havde vi mere travlt end Torsdag. Folk kom og spurgte ind og jeg tror også vi fik rykket på nogles grænser. Samtidig kom mange besøgende med komplimenter og forespørgsler som vi skulle snakke med dem om, omkring hvad der kunne lade sig gøre at skaffe og hvad vi ville forsøge at skaffe. Samtidig kom nogle lidt mere anerkendte mennesker med kommentarer og ros til standen, og vi fik nogle gode kontakter. Det var virkelig nogle hårde 12 timer, med al den trafik, og snak, men samtidig ogsåså belønnende.

Søndag havde vi ikke regnet os så meget af, der skulle betales stand leje den dag. Men vi skulle få en lærestreg. Det væltede ind med interesserede besøgende og kunder, så vi havde virkelig travlt. Det var en virkelig fed dag og oplevelse, og vi havde alle stort smil på læberne, omend vi var trætte alle da klokken rundede 20 og vi skulle til at pakke sammen og hjemad. Da kl. var 22 kunne vi køre mod Odense, og vi var i Odense kl. 24:30

 

Den satsning har belønnet sig en del. Den tilfredsstillelse kan ikke beskrives, det er virkelig en vild oplevelse. Jeg er så glad for jeg tog springet - omend det har kostet mig en del, er jeg sikker på at alt det vi har gjort, vil hjælpe min forretning fremad.

 

Hav en fremragende weekend :)

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Uniquelady.dk skriver Skriv dig op