Bliv gratis medlem
Vi befinder os i efteråret 2010. Jeg er på barsel og promenerer stolt med min nye barnevogn. Jeg er førstegangs-mor og i øvrigt af en helt særlig og meget u-tjekket støbning. Turen går ned forbi Nørreport station.
Min lille pige sover trygt.
Jeg er glad og tilfreds med tilværelsen.
Lige indtil det begynder at styrte ned fra en ellers klar, blå himmel.
Panik! Baby sover, barnevogn er udækket og jeg har glemt regnslaget.
Fortvivlet løber jeg ind under en markise. Der søger jeg ly sammen med 3 andre mennesker. Det styrter ned.
Døren til forretningen åbnes. En sur dame stikker sit ansigt frem. Hun rømmer sig inden hun breder sine skuldre ud. ”Hvis I skal stå her, skal I købe noget,” brummer hun aggressivt og spidser sin ildrøde trutmund.
De tre andre sammenkrøbne fodgængere lader som ingenting. Jeg tager dialogen.
Der er tale om en bar og jeg fortæller venligt; ”At jeg ammer og derfor ikke drikker hverken kaffe eller alkohol. Jeg forklarer derudover, at jeg har min lille nyfødte i barnevognen og desværre har glemt regnslaget. Jeg afslutter med en venlig forespørgsel om at få lov til at blive under markisen – bare indtil det værste er drevet over”.
”Det tjener jeg jo ingen penge på,” siger damen. Og da ingen bestiller noget at drikke....ruller hun ligeså stille markisen ind. Helt ind.
Vandet siler ned over hendes borde og stole. Et par tæpper bliver drivvåde. Damen ryger sin smøg færdig i døråbningen.
Der står jeg så med min drivvåde barnevogn, en grædende baby, langt hjem og syder af arrigskab.
Siden har jeg både givet rigtig mange dårlige anmeldelser, bedt mine bekendte om at holde sig langt væk derfra og i det hele taget tænkt meget over den sure dames logik.
”Det tjener jeg jo ingen penge på?”
I min verden er det faktisk lige præcis det man tjener penge på.
Jeg kunne have forestillet mig et scenarie, hvor den sure dame havde indset at dette var muligheden for ikke bare en medmenneskelig handling men også lidt personlig markedsføring.
Tænk hvis hun havde været venlig, og imødekommende – ja, måske endda hjælpsom.
Jeg ville have været så taknemmelig. Jeg ville have lovet mig selv, at min første drink efter barslen – skulle drikkes lige der. De varme anbefalinger ville have fløjet til højre og venstre.
Jeg sætter i hvert fald aldrig fødderne under hendes markise igen.
I det hele taget, vender jeg direkte om på hælen, hvis:
- Det primære serviceorgan hellere vil rulle sin markise ind og få drivvåde møbler og tæpper end at hjælpe et par potentielle kunder i nød.
- Det primære serviceorgan sludrer i telefon eller med sin kollega, mens jeg venter på at blive ekspederet.
- Det primære serviceorgan vender det hvide ud af øjnene, når jeg gør opmærksom på, at jeg venter på at blive ekspederet.
- Vi befinder os i en undertøjsforretning og det primære serviceorgan er under 16 år.
- Det primære serviceorgan gerne vil kigge mig over skulderen mens jeg shopper.
- Det primære service organ tror at det er min nye skygge.
Hvornår vender du om ?
Opret bruger