Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Ledercoach & Mandeterapeut Annette Jønsson Mit lederskab blev tandløst og tillukket, og jeg sov dårligt om natten

Mit lederskab blev tandløst og tillukket, og jeg sov dårligt om natten

136 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
02 June 2024

Sådan fortæller en af de ledere jeg har haft gennem mine terapi/coaching forløb. En proces der giver dig indblik og forståelse for dine følelser og reaktioner, sådan at dit liv bliver nemmere og mere nærværende.

- Min motivation er dalende, og det er begyndt at ændre min måde at være leder på, fortæller Mark, som er ansvarlig for en division på omkring 200 medarbejdere. Han startede sit coachingforløb sidste år for at finde ind til kernen af de udfordringer, som fyldte både i hans professionelle og private liv.

Mark opdager hurtigt, hvad der dræner hans energi og er årsag til, at han trækker sig ind bag sit skrivebord og blir til en utilnærmelig og ensom leder. Han er kommet alt for langt væk fra sin evne til at være tilstede, forstå egne reaktioner og mærke sine følelser.

Hans tempo er skruet så højt op, at hans vejrtrækning nærmest aldrig er dyb, og hans krop og hjerne kun hviler, når han forsøger at sove. Han har ingen forbindelse til sine behov og overhører sine kropssignaler. Dermed kan han ikke være nærværende og engageret i samværet med andre og bliver det ved længe nok, risikerer han at bryde ned.

Nu er det nok! Mark beslutter at stoppe den negative spiral, som han selv har været med til at forstærke alt for længe. Nu ønsker han at ændre på sin uhensigtsmæssige adfærd og få redskaber og indsigter til at gøre noget andet.

Allerede efter få sessioner har han ændret små ting i sin adfærd, som løfter hans humør. Han er kommet ned i tempo – husker at trække vejret dybere, så han mærker, hvad der er rigtigt for ham, inden han siger eller gør noget.

Det gør ham langsomt til en gladere mand og en mere autentisk og skarpere leder. Mark skal lære at anerkende sine følelser i måden, han leder sig selv og sine medarbejdere på. En proces, der giver ham ligevægten, roen og overblikket tilbage på alle områder i hans liv.

Læs mere om mit arbejde med ledere i bogen Leder, mand og mennesker – 5 trin til lederskab i balance. Her beskriver en række ledere, hvordan de finder balance mellem det rationelle og det emotionelle og dermed opnår et mere autentisk afsæt i deres personlige og professionelle lederskab.
www.mandeterapeut.dk

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Annette skriver Skriv dig op