Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Lykke Rix Hvad gør dig troværdig?

Hvad gør dig troværdig?

1.455 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
29 September 2010

Jeg har lovet herude til højre, at jeg blogger mandag og fredag, og det løfte har jeg så allerede brudt. Det er uprofessionelt men mest af alt utroværdigt. Og jeg er overbevist om, at skal du overleve - ja og forhåbentlig leve - på den lange bane som selvstændig, så er det din troværdighed, du skal have fokus på. 

Derfor får du her min uforbeholdne undskyldning. Den eneste forklaring jeg har er, at jeg ikke helt er kommet ind i vanen med at skrive herinde på Amino. Den struktur jeg har besluttet mig for herinde (at skrive på to faste dage) er endnu ikke integreret, om end jeg tror på, at netop struktur kan hjælpe os indtil en ny vane er integreret. Løsningen kunne så have været, at jeg først havde skrevet herude til højre, at jeg bloggede på bestemte dage, når det var en vane for mig. Det gjorde jeg ikke, fordi det forpligter at sige noget højt - og jeg håber, at du tilgiver mig denne ene gang. 

Se dette indlæg skulle gerne underbygge min troværdighed. Jeg undskylder og indrømmer en fejl. Samtidig har jeg netop fået fortalt en hel masse om noget af det, som jeg oftest taler om, nemlig at skabe forandring og nye vaner. Men det som jo i virkeligheden skaber troværdighed er, at jeg ikke bare siger det, også selv om jeg siger det ofte, men rent faktisk handler derefter. At ord er efterfulgt af handling.

Du kan altså ikke råbe op om, hvor mange resultater du skaber eller hvor dygtig du er, du er nødt til at gå forrest, vise vejen og resultaterne. Jeg kan eksempelvis ikke argumentere for, at vaner ikke integreres på én undervisningsdag eller en gang coaching. Og så sælge en-dags workshops. Forandringer skabes over tid, hvis de skal vare ved. Ellers er der bare tale om quick fixes. Jeg vil ikke sælge quick fixes. Derfor kan du kun købe længere forløb eller workshops med opfølgning i min butik, for der skal sættes handling bag alle de gode intentioner for at idé bliver til handling. Og det er menneskeligt at skulle holdes på på netop det. 

Det er for mig opskriften på troværdighed og resultater. Og dermed på en succesfuld forretning.

Hvad gør dig troværdig?

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Lykke skriver Skriv dig op