Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Lykke Rix Er du kreativ i hverdagen?

Er du kreativ i hverdagen?

1.496 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
24 September 2010

Hvis du svarer nej til det, er din opfattelse af kreativitet meget snæver. Jeg tror simpelthen ikke på, at det er muligt at være succesfuld iværksætter, hvis du ikke er kreativ. At få en idé og sætte den i værk er noget af det mest kreative jeg kan komme i tanke om. Og vanedannede. Ja, ligefrem afhængighedsfremkaldende.

Når man først én gang har set idé blive til virkelighed, er man hooked. Det er fordi du har lyttet til din skabertrang, en skabertrang vi alle har. Hvad vi hører, hvilke signaler vi får, er meget forskelligt. Nogle laver mad, andre håndarbejde, og så er der så dig, som - måske uden at vide det - udlever din skabertrang hver gang du går i gang med dagens opgaver som iværksætter. 

Kreativitet handler også om fleksiblitet. Om ikke at lukke ned, når man møder modstand og stilstand, men tænke i nye baner, være kreativ og række ud, ud til nye mennesker og til andre idéer og måder at gøre tingene på. 

Derfor bliver min opfordring i dag, at du kigger din forretning efter i sømmene. Får du også kigget på strategi og nye idéer, og giver du dig selv tid til at nørkle med dem, eller går al din tid med eksekvering, administration og måske ligefrem brandslukning? Måske det sidste pga. overvældende succes, og tillykke med det. Men succes'en er kortvarig, hvis ikke du giver plads til kreativitet, skabertrang og den lange bane.

God weekend.

P.S. Jeg har tidligere på året skrevet en e-bog om kreativitet og skabertrang med selvudvikling for øje, som man får tilsendt ved tilmelding til mit nyhedsbrev. Denne e-bog er dog også relevant for iværksættere, for hvis ikke du bruger tid på at lære dig selv bedre at kende - og det kan du gøre gennem den skabende proces - falder du i mange fælder, som du kunne have undgået.

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Lykke skriver Skriv dig op