Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Gratis kursus kostede mig 1000 dollars

1.019 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
04 April 2022

Jeg så et salgswebinar med en kursusholder, der kan alle salgstricks i bogen.

Først præsenterede han kursets fortræffeligheder og fordele for os håbefulde kiggere.

Så fortalte han om de kursister, der havde tjent kursusprisen mange gange hjem.

Så kom det spændende øjeblik ....

Han spurgte:

"Hvad skal kurset så koste?

10 000 dollars? Nej.

5000 dollars? Nej.

1000 dollars? Nej.

Jeg vil give dig kurset gratis.

Vi er nået til et punkt, hvor vi tjener mange penge. Vi kan godt gøre noget for at hjælpe folk.

Så hvis du indenfor seks måneder ikke har tjent de tusind dollars hjem, kurset koster, får du alle pengene igen.”

Hov, hvad skete der lige her?

Kurset var gratis.

Men så alligevel ikke.

Faktisk kostede det hele 1000 dollars.

Tricket handler bare om at få folk til at gå fra webinaret med tanken "0 dollars! Selvfølgelig skal jeg have det kursus."

Der er lige fjernet et par mellemregninger

Kurset koster ikke bare penge, men også en bunke tid.

 Men tricket virker.

For hjernen fokuserer nemlig helt automatisk på, at kurset er gratis.

Selv når man har gennemskuet tricket. 

Du kan også bruge prispsykologi ….

Måske synes du, det er en lidt frisk tilgang at kalde et kursus til tusind dollars gratis?

Det forstår jeg godt. Men du kan også bruge prispsykologi på andre måder, når du vil vise, at investeringen i en ydelse eller vare kommer hjem igen:

”Kurset, hvor du lærer alt om Facebook-annoncering, koster kun 900 kr. Hvor mange kunder skal du have, før de penge er hjemme igen? Og har du råd til at undvære kurset?”

Eller endnu frækkere:

”Kurset, hvor du lærer alt om Facebook-annoncering, koster kun 900 kr. Det er ikke mere end en god middag for to. Og helt ærligt, har du egentlig råd til at invitere din elskede ud at spise uden Facebookannoncer?”

Du kan også bare give prisen et drys humor på toppen, så tilgiver dine læsere dig pristrickene:

”Kurset koster kun 900 kr. Inklusive sukkerafgift, told, moms, skat og smørmærker.”

PS: Kurset var alle pengene værd, selvom det kostede 1000 dollars og ikke 0 kroner.

Derfor kan jeg i dag kalde mig certificeret content writer. 

Skribent: Louise Lamberth, tekstforfatter, cand.mag.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Louise skriver Skriv dig op