Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Kristian Larsen Nested Lookalike Audiences - Undgå at kannibalisere dit Facebook audience

Nested Lookalike Audiences - Undgå at kannibalisere dit Facebook audience

3.444 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
27 October 2016

Kender du Facebook’s funktion, Lookalike Audiences? Hvis ikke, så kan jeg fortælle dig, at funktionen blev offentliggjort tilbage i 2013. Siden lanceringen har mange annoncører arbejdet med Lookalike Audiences, som byder på mange muligheder.

Funktionen gør det muligt for dig at tage et audience (i denne artikel bruger vi termet ”Seed audience”) og bruge Facebook’s algoritme til at finde personer, som ligner dette seed audience.

Et seed audience kan være en Facebook pixel, en Facebook side eller et website custom audience.

Sådan mestrer du Lookalike Audiences 

Herfra kan du bede Facebook om at finde den top  1–10 % af personer i et hvilket som helst land, som ligner det udvalgte seed audience mest. Jo lavere procentsatsen er sat, desto mere præcis mener Facebook målgruppen er. I den anledning vil du helt naturligt (i de fleste tilfælde) opleve de bedste resultater med en lavere- fremfor en større sats - som f.eks. 10 %. 

Funktionen er særdeles effektiv og uden tvivl et godsend til annoncører, som har svært ved at finde ud af, hvem deres målgruppe i realiteten er. Funktionen er ligeledes henvendt til annoncører, som ønsker at arbejde med flere målgrupper.

Du kan med fordel starte ud med at uploade data om dine tidligere kunder. Herefter kan du bede Facebook om at finde den top 1 % i f.eks. Danmark, som ligner disse personer (dine kunder) mest - og prøve kræfter med det udvalgte audience. 

Det er smart. Det er faktisk så smart, at flere falder i en fælde, hvor du kan ende med at kannibalisere dit audience, hvis du vælger at splitteste disse lookalike audiences. Du kan vælge at splitteste top 1 %, top 2 %, top 3 % etc. og derved finde ud af, hvilke(t) audience(s), som du får mest ud af.

- Der er dog et problem ved overstående, som du måske allerede har opdaget?

Eksempel:

Herunder er top 1, 2 og 3 % stillet op med antal personer i de repræsenterede målgrupper: 

  • Top 1 % - 35.000 personer
  • Top 2 % - 70.000 personer
  • Top 3 % - 105.000 personer

Hvis du ikke har allerede har opdaget problemet, så bliver det forrige audience lagt sammen med det nye og bredere audience. Dette vil skabe nogle problemer, når man forsøger at splitteste overnævnte audiences.

Såfremt du annoncerer til alle 3 målgrupper samtidig, kan du risikere, at du annoncer til personerne i top 1 % hele tre gange frem for én gang. Facebook er ikke begejstret for intern konkurrence mellem annoncerne, og det vil du med sikkerhed heller ikke blive begejstret for. Det er nemlig et faktum, at det kan skabe nogle udfordringer i forhold til selve leveringen af annoncerne – og ikke mindst dit udbytte af dem. 

Nested Lookalike Audiences - Ekskludering af audiences

Facebook har dog (for lang tid siden) introduceret os for en strategi, som afhjælper overstående problem. Denne strategi har til hensigt at modvirke den interne konkurrence. Strategien går under betegnelsen, Nested Lookalike Audiences og tager udgangspunkt i nedenstående:


 Credit for billede: Adphorus

Strategien ligger vægt på at ekskludere audiences. Her vil man altid ekskludere den sats, som er under den målgruppe, man vil teste. Hvis vi skal tage udgangspunkt i vores forrige eksempel, så ville man gøre følgende med strategien: 

  • Inkludér: Top 1 %, (Seed audience er altid ekskluderet automatisk) - Size: 35.000 personer
  • Inkludér: Top 2 %, Ekskludér: Top 1 % - Size: 35.000 personer
  • Inkludér: Top 3 %, Ekskludér: Top 2 % - Size: 35.000 personer

Hvis du gør brug af ekskludering, kan du sikre dig, at du ikke rammer det samme audience flere gange. Således risikerer du ikke at skabe intern konkurrence – og du kan altså tilgodese både dig selv og Facebook.

Få Facebook til at oprette dine audiences

Som et nyt tiltag fra Facebook, kan du også få Facebook til at oprette disse audiences for dig. Det kan du gøre ved at trykke på ”Show advanced options”, når du vil vælger din source (seed audience) og country.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Kristian skriver Skriv dig op