Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Krifa Erhverv Dagpengereform d. 1. juli – betydning for selvstændige?

Dagpengereform d. 1. juli – betydning for selvstændige?

2.645 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
27 June 2017

Dagpengereformen består af en række nye regler for lønmodtagere. Men de kan faktisk også have betydning for dig som selvstændig. Om det har betydning for dig afhænger af, hvor længe du har været selvstændig. Læs mere om de nye ændringer her.

Hvis du skal have dagpenge fra en a-kassen, er der nogle generelle betingelser, der skal opfyldes. Du skal være ledig – altså være ophørt som selvstændig. Her er det alene reglerne for selvstændige, der gælder. De regler ændres der ikke ved nu. (Næste sommer sker der dog noget med disse regler; men det må vi tage på et senere tidspunkt.)

Men ud over at være ophørt skal du også opfylde et beskæftigelseskrav og have beregnet en dagpengesats. Det krav skal være opfyldt inden for en længere periode. Hvis du kun har været selvstændig i kortere tid, får reglerne for lønmodtagere betydning for dig.

Beskæftigelseskravet

For at have dagpengeret skal du have haft det, der svarer til 1 års fuldtidsarbejde inden for de seneste 3 år. Drift af din selvstændige virksomhed kan regnes med til beskæftigelseskravet, men da skal du have drevet din virksomhed i væsentligt omfang.

Har du ikke drevet din virksomhed i væsentlig omfang i 52 uger, kan du i stedet bruge lønarbejde til at opfylde kravet.

Fra 1. juli 2017 er der nye regler for optjening af beskæftigelseskravet på lønarbejde.

Læs om optjening og genoptjening af dagpengeretten ved lønarbejde.  

 

Satsberegningen

Hvis du har drevet selvstændig virksomhed i mindst 3 hele regnskabsår, skal din dagpengesats beregnes ud fra resultatet i din virksomheden.

Her bruges dine 2 bedste regnskabsår, ud af de seneste 5 mulige.

Men har du drevet virksomheden i mindre end 3 hele regnskabsår, skal din dagpengesats som udgangspunkt beregnes ud fra det lønarbejde, du havde før, du startede virksomheden.

Efter de regler som gælder nu, skal vi beregne på de seneste 3 måneders lønarbejde.

Nye regler fra 1. juli 2017 siger dog, at du skal have beregnet din dagpengesats på de 12 bedste af de seneste 24 måneder. 

Hvis du bliver ledig

I det hele taget er der sket en hel del ændringer af regler, som vil have betydning for dig, hvis du er ledig. Du kan her læse lidt om de forskellige regler, der er trådt i kraft i både januar og juli. 

Har du yderligere spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte Krifa Erhverv på 7227 7800.

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Jan skriver Skriv dig op