Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Krifa Erhverv Netværk – det vi lever af….

Netværk – det vi lever af….

14.862 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
08 June 2017

Netværk er af største vigtighed for os i alle livets faser - også for din virksomhed. Der er mange slags netværk, og du skal vælge netværk efter, hvad du ønsker af det. Måske er behovet for personlig udvikling, kontakter og salgsnetværk eller erfaringsudveksling i et erfa-netværk.


Netværk er vigtigt. Det kan vi hurtig blive enige om; men hvordan får du mest ud af at netværke?

Netværk er ikke bare et netværk

Netværk fylder meget i vores hverdag og er en vigtig ingrediens. Vi har i flere år hørt, at vi skal netværke, men et netværk er ikke bare et netværk. Det er lige så forskelligt som de faser, vi gennemlever i vores liv, eller forskellen på privat og arbejde. Den tid, hvor vi arbejdede kl. 8-16 er for mange forbi, og arbejde og fritid flyder i disse år mere og mere sammen. Det samme gør netværk , men tror dog alligevel der kan laves en klar sondring.

 

Hvilket netværk vælger du?
Netværksmarkedet kan man dele op i tre typer af netværk:

  • Personlig udvikling
  • Kontakter og salgsnetværk
  • Erfa-netværk

Hvilket du skal vælge afhænger af, hvad du vil opnå, og hvad du ønsker af netværket. Et seriøst drevet netværk har oftest et formål, hvor det fremgår, hvilken kategori det tilhører. Hvis formålet ikke matcher det du ønsker at opnå – overvej da, om det er det rigtige netværk, du deltager i.

Har du brug for personlig udvikling?
Tænker du, at du gerne vil udvikle dig personligt og ikke fagligt, kan dit hovedvægt på netværk ligge på netværk som Rotary, Lions Danmark, Odd Fellow Ordenen eller netværk, der ligner. De netværk vil typisk virke udviklende og give stærke sociale bånd, der kan vare resten af livet.

Den slags netværk er en af de ældste, som vi kender i organiseret form. Tidligere blev de i folkemunde kaldt for loger, ordener, osv. Noget af det, som kendetegner dem, er, at flere af dem arbejder med livsholdning. Sidegevinsten er oftest et socialt udadvirkende sigte.  


Hvad har virksomheden brug for?
Kriseårene viste os at mindre virksomheder med store netværk var dem, som klarede sig bedst, da det var købers marked i erhvervslivet. Der findes netværk, som nogle kalder hårdkogte salgsnetværk. De er dog langtfra altid så hårdkogte, men kendetegnes ved, at folk skal vinde empati for hinanden, frem for at man hjælper hinanden.

Det ældste landsdækkende netværk indenfor salgsnetværk er GLOBAL-Network, som sammen med andre udbyder specialiserer sig indenfor denne type netværk. Gennem disse netværk kan du forvente at kombinere kontakt til nye kundeemner, leverandører, samarbejdspartnere, medarbejdere osv. Samtidig består det typisk af korte og effektive vidensoplæg, med relevante faglige indspark.

Hvad har min faglige person brug for?
Netværk er ikke efteruddannelse, men et rigtigt godt supplement. Der findes mange faglige erfagrupper, som i dag også populært kaldes for netværk. De største i Danmark er VL-grupperne og Netværk Danmark, hvor det oftest er direktører og mellemledere, der mødes og sparrer. Samtidig gives der dybere vidensoplæg om bestemte emner, end man opnår i andre typer af netværk.
Der findes erfagrupper for næsten alle, og hvis du har en mindre virksomhed eller er den eneste, som arbejder med en bestemt funktion, vil disse netværk være kilde til en konstant faglig udvikling. Grupperne er kendetegnet af at jævnlige møder, for at drøfte trends og udvikling for et bestemt fagligt område.

Netværk – en investering
Når tiden er knap, gælder det om at fokusere og prioritere. Netværk er ikke noget, du kan shoppe, når du har tid (for så bliver det aldrig). Hvis det skal virke optimalt, skal du investere tiden og helst komme hver gang, for at du får mest muligt ud af det, og for, at de andre har tilliden til, at du er en seriøs person, der tør netværke med andet end hej og dav.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Jan skriver Skriv dig op