Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Krifa Erhverv Freelancer og ”systemerne” - en jungle eller….

Freelancer og ”systemerne” - en jungle eller….

1.897 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
07 April 2017

Freelancer er det nye sort. Mange traditionelle jobs forsvinder og erstattes af en freelancer. At være "freelancer" er en del af det danske arbejdsmarked. Arbejder du som, eller overvejer du at starte som freelancer, er der flere ting, du lige skal tænke over. 


Arbejde som freelancer kan ske enten som lønmodtager eller selvstændig. Samtidig kan der være forskel på, hvordan du bliver opfattet hos f.eks. arbejdsgiveren, SKAT, kommunen og a-kassen. Problemer kan opstå hvis du opfattes som selvstændig ét sted og som lønmodtager et andet sted. Da kan du komme i klemme.

En god idé er at få afklaret din situation hos alle berørte parter. Du vil da kunne tilpasse din beskæftigelse, så du betragtes ens hele vejen rundt. Et rigtig godt sted at starte er hos SKAT.

SKAT har fokus på hvordan du arbejder
Udfører du arbejdet for kun én arbejdsgiver og i arbejdsgiverens navn, med arbejdsgiverens udstyr, for arbejdsgiverens kunder, og er du forpligtiget til at udføre arbejdet personligt, så vil du formentlig blive betragtet som lønmodtager.

Har du derimod flere arbejdsgivere, og har du f.eks. selv investeret i noget af det udstyr, du bruger i arbejdet, så vil SKAT i flere tilfælde betragte dig som selvstændig.

A-kassen kigger mere på, hvordan du registrerer
Er du momsregistreret og opgiver din indkomst som overskud eller underskud ved drift af selvstændig virksomhed, eller foretager afskrivninger på udstyr, så vil du blive regnet som selvstændig.

Foretager du ikke afskrivninger på dit udstyr, og trækker du ikke udgifter til udstyr fra i regnskabet, eller opgiver din indtægt som B-indkomst, vil der være stor sandsynlighed for, at a-kassen betragter dig som lønmodtager.

Med en vejledning fra SKAT ved du, hvordan du skal lade dig beskatte. Dette vil bestemme din status i a-kassen. Som der også står mellem linjerne her, er der et ”grænseland” hvor der er plads til vurderinger

Kommunen kommer ind i billedet, hvis du bliver syg
Ved sygedagpengeudbetaling læner man sig oftest op ad SKAT´s vurdering af, om du er lønmodtager eller selvstændig. Din ret til sygedagpenge er forskellig om du er lønmodtager eller selvstændig. Hvis du er lønmodtager, skal arbejdsgiveren udbetale løn under sygdom i den første del af sygdomsperioden.Som selvstændig skal du derimod tegne en forsikring for at være dækket i den første periode.


Hvis kommunen betragter dig som lønmodtager, men arbejdsgiveren regner dig som selvstændig - så har vi balladen. Risikoen for at ”havne midt mellem to stole”. Derfor bør du have kommunens vurdering af dig på plads, inden du laver aftale med arbejdsgiveren. Så ved I hvilke konsekvenser det giver.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Krifa Erhverv på 7227 7800 eller info@krifaerhverv.dk

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Jan skriver Skriv dig op