Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Sæt din egen deadline

2,385 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
27 November 2011

- og meld den klart ud.

Jeg har bygget rigtig meget om på mit hus.
Derfor har jeg ofte været i kontakt med håndværkere.
Mange af dem har haft meget svært ved at melde klart ud, hvornår de er færdige med deres opgave - og det gør det vanskeligt at planlægge, hvornår man skal få den næste håndværker til at komme.

Og problemet findes ikke kun hos håndværkere - måske har du det selv?

Her er en lille miniordbog med sætninger fra den virkelige verden:

"Jeg kommer i starten af næste uge" betyder "Jeg kommer måske onsdag eftermiddag"
"Vi laver det så hurtigt som muligt" betyder "Jeg har vigtigere kunder end dig, men vi skal nok komme engang, når du har ringet og presset"
"Det er jo ikke noget, der som sådan er akut" betyder "Få en anden til det - opgaven er for lille til, at jeg gider røre ved den"
"Vi er nødt til at prioritere udendørs opgaver i det her vejr" betyder "Hold øje med vejrudsigten og ring, så snart der er en sky på vej - ellers kommer jeg ikke"
"Vi står der mandag kl. 7, og vi er færdige tirsdag kl. 14" betyder "Vi står der mandag kl. 7, og vi er færdige tirsdag kl. 14"

De første fire uklare meldinger er hammerirriterende og giver kun dårlige kundeoplevelser.
Hvis du ved, at du ikke kan levere før onsdag eftermiddag, så sig det klart.
Hvis du ved, at du ikke vil arbejde med denne kunde, så sig det klart.

Hvis du skal løse en opgave, som er svær at bedømme tidsmæssigt, så sæt hellere din deadline lidt for sent end lidt for tidligt. Jeg har aldrig oplevet en kunde, der blev sur over at få sine opgaver dagen før aftalt. Derimod er det utilfredsstillende at få dem dagen efter.

Så når du bruger tidsangivelser over for kunder - så brug præcise tidsangivelser - og overhold dem.

Nogle af mine håndværkere har også været rigtig gode til at sige præcis, hvornår de kom - og overholde det. Dem hyrer jeg igen næste gang.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Hans skriver Skriv dig op