Hej Aminos.
Mange iværksættere sidder i samme situation, og løsningen er også mange gange den samme. Derfor tror jeg, at du vil finde det interessant at kunne få lov til at kigge over skulderen og se de råd jeg giver videre til andre iværksættere.
Nedenstående email korrespodance omhandler mangel på handling på de opgaver man ikke tænder på, og måske kender du selv til situationen.
Jeg håber med dette indlæg, at du også finder inspiration til din løsning.
/Glenn.
KIBSGAARDBlog
----
Hej Glenn,
Jeg har med læst flere af dine indlæg med stor interesse og tidligere skrevet mig bag øret, at jeg ville spørge dig til råds. Men først lidt om mig selv.
Jeg hedder Bjarne og jeg arbejder med webudvikling. Med webudvikling mener jeg groft sagt, at jeg står for den tekniske del af website produktion, programmering, cms opsætninger m.m. På andre områder som grafik og tekstforfatning samarbejder jeg med folk med lignende små firmaer.
I de fire år jeg har været i gang er det sket en del, men langt fra nok. Økonomi, tid og arbejdet hænget ikke godt nok sammen. Jeg arbejder kort sagt for meget og får for lidt ud af det, men jeg er nu stadig rigtigt glad for mit arbejde.
Jeg kan selv se en række punkter der kunne forbedres, men der er ét der slår de andre med mange boldbaner. Kommunikation. Det er jo alfa omega i nærmest al forretning og det gælder naturligvis også min. Om det gælder at fortælle om mit firma via mit website, markedsføring (hvilket nærmest er ikke-eksisterende) via eksterne kanaler eller direkte salgstale med potentielle kunder, så er det ikke godt nok. Det er simpelthen ikke noget jeg synes er interessant eller sjovt.
Jeg har lige opdateret mit eget website, med nyt design og indhold. Jeg var tidligere blevet rådet til at bruge "vi"-form på mit website feks. "Hos os sætter vi kunden i fokus...", men det føles lidt som snyd når potentielle kunder så møder undertegnet og ingen personalestab. Så det er jeg nu gået bortfra og skriver "Jeg" i stedet. Jeg håber ikke at det skræmmer nogen væk, men nu er det i hvert fald ærligt.
Nå det var en længere smøre. Jeg håber at du har tid og lyst til at komme med lidt feedback. Hvis jeg ikke er præcis nok, eller du har travlt må du endelig sige til.
God weekend.
Venlig hilsen,
Bjarne
Hej Bjarne.
Tak for din email og du er altid velkommen til at skrive til mig.
Du har været gang i længere tid, og det er altid en fornøjelse at hjælpe iværksættere, især når jeg kan hjælpe med videreudviklingen af personens kompentencer.
Du skriver ”I de fire år jeg har været i gang er det sket en del, men langt fra nok. Økonomi, tid og arbejdet hænget ikke godt nok sammen. Jeg arbejder kort sagt for meget og får for lidt ud af det.”
Dette er ikke kun dig som oplever dette. Mange iværksættere dækker det under "finanskrisen", men jeg tror, at det mere handler om mangel på selvdesciplin, hvilket er en naturlig udfordring for alle mennesker, inkl. mig selv.
Det er en evne som er medfødt, men graden af selvdisciplinen er meget forskellig fra person til person og den afhænger også af opgavens art. Derfor har bla. elite sportsudøvere også en træner til at "piske" dem frem ad, når selvdisciplinen giver op.
Giver dette mening for dig ?
For at opnå en vedholdende selvdisciplin kræver det påvirkning af eksterne faktore. Graden af påvirkningen er afhængig af personligheden, før man opnår den ønskede vedholdenhed.
Eksterne faktore kan bla. være en mentor, der kan frem tvinge den nødvendige disciplin.
Du skal ligeledes fastlægge en ugeplan, hvor du skemalægger alle dine opgaver f.eks. finde nye emner, kontakt nye emner, lave tilbudsbreve, lave websites, lave bogføring osv. Der skal sættes dato og tid på hver opgave. Dette er også kaldt ”Time Management”.
Du bruger så din mentor, kæreste eller familie medlem til at stå til regnsskab over for, en gang om ugen, hvor den forgangende uge gennemgåes.
Ja, du har ret - kommunikation er en nødvendighed for din virksomheds eksistens. Men som du er inde på, er det ikke der hvor glæden ligger. Det er super stærkt af dig, at du er så langt i indrømmelsen af din virksomheds svage sider (altså dig selv). Derfor er det super vigtigt at du nu, og ikke ikke i morgen, begynder at tænke i alternativer.
Dette er selvfølgelig afhængig af din økonomiske situation. Så mit forslag er, at du finder denne kompentence iblandt dit netværk.
Jo, jeg kan godt hjælpe dig, men jeg kan kun give dig viden og forståelse, jeg kan desværre ikke tænde din indre glæde. Ligesom i min situation, så siger økonomi mig intet overhovedet, så der bruger jeg et familie medlem.
Du har en enestående flot og simpel website. Man kan sagtens bruge "jeg" form. Man skal dog være opmærksom på, at en person profil (der sælger) kan løfte tilliden til læseren utroligt højt. Derfor vil jeg foreslå, at du har den med på din website.
Hvilket spørgsmål har du nu ?
Ser frem til din email.
/Glenn Kibsgaard
Hej Glenn.
Tusind tak for din mail. Det er så fedt at du har tid og overskud til andres virksomheder problemstillinger.
Du rammer spot on, når du skriver om selvdisciplin og skemalægning. Jeg har god disciplin, men kun så længe at det handler om de ting jeg synes er interessante. Jeg knokler der-ud-af når det handler om at nå deadlines og være modtagelig overfor kundernes sidste-øjebliks tilføjelser. Modsat andre skrækhistorier fra branchen har jeg aldrig haft et projekt der gik i vasken, en kunde der blev sur over at jeg ikke var imødekommende eller ikke mente at de fik det, de betalte for.
Så den del er jeg meget tilfreds med, men regnskab og søgende efter nye kundeemner dér halter det enormt.
Som du skriver er det jo rigtigt vigtige emner og de kunne dækkes langt bedre af andre. Havde jeg pengene til det ville jeg sørge for at slet ikke behøvede at tænke i de baner, men det har jeg desværre ikke. Det er vel klassisk for iværksættere at have lidt for mange "hatte" på pga manglende finansering til andet. Du foreslår, at jeg trækker på mit netværk, fin idé, men jeg synes desværre ikke der nogen med de rigtige kompetencer, som ikke er folk der netop lever af de kompetencer og derfor også skal betales derefter.
Så mit spørgsmål er nok, om du har et forslag til følgende problemstilling:
*Min virksomhed ville bestemt have godt af, at jeg holdt op med at tro at jeg skal/kan styre det hele, men jeg har ikke økonomien til at hyre kompetencerne andet steds.*
Endnu engang tak for dit input. Jeg kan mærke at det hjælper bare at skrive tingene ned i stedet for kun at tumle med dem i hovedet.
Venlig hilsen,
Bjarne
Hej igen.
Godt spørgsmål for hvad gør man ?
Måske kunne vi vende spørgsmålet om, og spørger?
Hvis du kun havde 3 måneder tilbage, før din virksomhed lukker, hvad er du så villig til at gøre nu, for at sikre at din virksomhed overlever de 3 måneder ?
/Glenn
Hej Glenn.
Puha, det var noget af et spørgsmål. Jeg har siddet og grublet over det og jeg ville gøre, hvad jeg kunne for at det skulle overleve. Om det betød at arbejde mere, lave opsøgende salg, tage lån eller noget helt andet ved jeg jo ikke, men jeg ville gøre rigtigt meget, hvis jeg blev "tvunget" til det. Det er et interessant spørgsmål. Jeg går ud fra, at du mener at man finder nye muligheder når man er mest presset?
Venlig hilsen,
Bjarne
Godmorgen.
Ja, det er et kanont spørgsmål, som sætter tankerne igang.
Det der er forskel på din nuværende situation og den situation, hvor du er presset, er at du bliver mere handlingsdygtig under denne slags pres.
Faktum, er at hvis du indstiller dig på, at din virksomhed lukker om 2 måneder, hver eneste dag, så bliver du en af de mest succesfulde iværksættere i Danmark, da rigtig mange mangler selvdisciplinen til at kunne handle effektivt hver eneste dag.
Du vil stoppe med at tænke og bare gøre det. NIKE's motto "Just do it".
Giver dette mening ?
/Glenn
Hej Glenn.
Ja, det giver rigtig god mening. Det er super sådan at få tingene vendt lidt på hovedet.
Du givet mig noget at tænke over, så det vil jeg gøre og der på handle.
Mange tak for din tid. Genial service du her har.
Venlig hilsen,
Bjarne