Hold kæft – jeg er iværksætter!

Vil du høre en hemmelighed? Jeg er faktisk iværksætter… men du må ikke sige det til nogle, okay?!

 

En mund-tyssende stilheds-mentalitet, som jeg for alvor fik glimrende eksempler på i forgangene uge; fra begge vinkler. Har man en nystartet virksomhed, er de fleste enige om, at man skal ud over stepperne: ”Se mig og bemærk mig”-mentaliteten. Det kan give de første kunder, give feedback til dit koncept og meget andet; fremragende.

 

To af mine nære bekendte bar sig ad med netop denne mentalitet, og det resulterede i 40 salg på deres webshop første dag. 40! Første dag! Og hvad gjorde de? Jo, de gjorde lige det, som alle kan, men nogle ikke tør; inklusiv mig selv en gang. Hver evig eneste person, de mødte, begyndte de at snakke om deres nye koncept med: Undervisere, bankrådgivere, vagter. En masse salg, kostede ikke en krone. Sågar rendte de ned til kontoret på uddannelsen og bad få deres webshop delt på uddannelsens facebookside med mere end 2.000 følgere. Det virker måske småligt, banalt og ligetil: Men tankegangen er værd at hive fat i. Skid på dem, der griner, og kom ud over stepperne og få solgt nogle produkter; job done.

 

Shhh…..!

 

Den anden side af ovenstående mentalitet lod sig også repræsentere i min lettere hektiske uge. Uden at hænge nogle ud, så fik jeg besked på ikke at dele et nystartet iværksætterprojekt, fordi stifteren ikke ønskede, at folk vidste, han var iværksætter. Hvis det er bevidst valg, han har truffet, skal jeg være den sidste til at fortælle ham, han tager fejl. Men. Da jeg startede som 16-årig, erindrer jeg selv at være meget påpasselig med at nævne, jeg var iværksætter. Meget påpasselig. Min – lettere åndssvage – begrundelse var frygt for kritik…. og er det tilfældet, så er det bare at spænde op i maven og give los; en masse. Ej nytter det noget med en småputtende forsigtigheds-mentalitet, der kun tjener til din indre tøsedreng. Og nu skriver jeg ”din,” men eksemplet er egentlig mig selv, så jeg skal ikke være ham, der føler sig hellig.

 

Uden at være hashrygende enhedslisten-hippie, så må jeg tilstå, at jeg i dag er fuldstændig ligeglad med det, jeg frygtede. Konstant påminder jeg mig selv, at tomme tønder buldrer mest; og jeg synes, det passer meget godt. Hvilke succesfulde mennesker kommer med unødige, dårlig stemning-skabende negative kommentarer? Not many.

 

I dag er jeg blevet så sindssyg, at jeg holder af at udfordre min tilbageholdenhed. Sågar har jeg gentagende gange poppet min iPhone ud af lommen og stoppet kameraet op foran fjæset for at kommentere på mine egne blogindlæg. Ydermere har jeg oprettet min facebookside, hvor kritikerne kan gå frit ind og se. Uha, hvor er det skræmmende. Kæft, hvor er han en idiot, tænker du måske. Ja. 

Pointen er, at det åbner muligheder at folde sig ud. Hr. Thorborg anses af mange i dag som værende en ”iværksætter-guru,” – ja, det var så lidt – men mon ikke også nogle anså ham som værende en sindssyg, åndssvag landsbytosse, da han tændte for kameraet, mens han kørte bil til en start? Ikke sagt, alle behøves optage deres kønne ansigter på deres iPhone, men i hvert ald afvige fra at putte sig af frygt.

 

Ha´ små eller brede armbevægelser. Vær fremme i skoen eller tilbageholdene. Men aldrig vær tilbageholdene af frygt; selv ikke hvis du er ung.