Jeg sad i en samtale med en kunde og så faldt snakken på det at lade sig inspirere - hvem er det der kravler ind under huden på en. Det blev til en lang snak om det at brænde igennem og til en lang snak om hvor vidt medierne er med til at skabe et billede af personen. Jeg endte op med 5 personer der har gjort stort indtryk på mig. Her taler jeg så ikke om verdenskendte personer så som Obama, Gandhi m.m. - men personer man har haft "tæt" på i sin dagligdag.
Mine 5 personer blev:
Tænk at være så stor en stjerne og alligevel være så ydmyg over for sine omgivelser - værner stadig meget om det fødselsdagskort han har underskrevet til min 30 års fødselsdag - har oplevet hans stille facon et par gange i Parken m.m.
Imponerende som han brænder igennem på tv - og de gange jeg har mødt ham til diverse foredrag har han altid imponeret med sin energi - har vel betydet mere for sundheden i DK end nogen anden.
3. Thyra Frank
Kender jeg kun fra tv og så et enkelt møde på et hotel - er vel den person i DK der har gjort mest for tankegangen omkring plejehjemsbeboere - tænk at være så anderledes og befriende ærlig - FEDT
Verdensmesteren i poker der med et hug blev mangemillionær - mødte ham i KBH til en pokerturnering - hvor var han dog dejligt nede på jorden - han havde ovenikøbet overskud til at høre hvordan det gik i turneringen. Og så har han kvittet pokeren fordi han vil noget mere med sit liv.
5. Mads Keiser
Jeg har aldrig før eller siden grinet så meget i mit liv - før jeg hørte ham optræde inde i Boltens Gård for mange år siden - han var så fantastisk og hvis jeg er lidt trist - så tænker jeg altid tilbage på den aften. Han gjorde et uudsletteligt indtryk på mig.
Nu er det jo ikke fordi at man er iværksætter at man skal have foregangsmænd og rollemodeller for at klare sig godt - men jeg har efterfølgende tænkt på hvad det er for nogen egenskaber der gør at man brænder igennem hos andre. OG til det kan jeg konkludere at TALENT - AMBITIONER og lidt ydmyghed bestemt giver gode chancer for at brænde igennem.