Vi er pt igang med at lave en række test af vores nye platform for at optimere den og trække alle de omsætningskroner vi kan ud af kunderne. Det betyder at vi pt. har en lang række test på tegnebrættet og en kørende. Vores nuværende test går på at test om man ved at skabe yderligere opmærksomhed omkring sin call-to-action knap kan skabe yderligere konverteringer.
Vi har derfor testet en stor pil som peger på knappen op imod ingen pil. Pilen tager sin start i en tekst box som gør opmærksom på at man hvis man bestiller inden kl. 16 afsendes den samme dag. Se nedenfor.
Resultaterne indtil videre viser en stigning på knap 10% i omsætning. Den er endnu ikke valid. Men der er nu nok konverteringer til at standardafvigelsen er så lav at jeg kan konkluderer at det er positivt at skabe yderligere opmærksomhed på sin call-to-action.
Hvad betyder det så for dig
Det betyder ganske simpelt at du hvis du har en webshop skal overveje at kigge på det hele igen. Vi mente at vi med en skarp grøn farve gjorde meget opmærksom på den grønne knap, men med denne kan man simpelthen ikke overse den. Det er et godt eksempel på at en webshop lige som enhver butik er en foranderlig størrelse, man skal hele tiden søge nye veje og teste nye ting. Vi med webshop har dog så fordelen af at vi kan teste det hele og rulle det tilbage hvis det ikke virker.
Hvordan laver jeg så en test?
Det er faktisk ganske simpelt, også meget nemmere end mange folk tror. Jeg bruger selv Visual Website optimizer fordi det er klart det nemmeste værktøj. Du skal installere et lille stykke kode, lidt ala at installere google analytics tracking. Derefter kan du gennem VWO's interface styre dine test's gennem et grafisk interface. Det er super simpelt på de små ting, og også overkommeligt på de store ting.
Men som alt med webshop, så kræver det at du sætter dig ind i det og har lidt teknisk snilde. Du bygger jo heller ikke en reol til din butik hvis du ikke kan slå et søm i.