Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Anette Sand Anette Sand A/S - bestyrelsen - og hvad med kvinder i bestyrelsen?

Anette Sand A/S - bestyrelsen - og hvad med kvinder i bestyrelsen?

1,263 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
12 January 2008

Papirarbejdet med A/S-et er ved at være færdigt. På tirsdag kommer aktionærernes penge og i slutningen af februar har vi stiftende generalforsamling. Inloco Regnskab er flyttet sammen med Regnskabsskolen - som også har fået ny hjemmeside med mange smarte features: http://regnskabsskolen.dk.

Hen over efteråret har jeg haft et "tungt" advisoryboard. Tungt på den gode måde, altså. Det er ikke, fordi de er tunge at danse med :-). Vi har bl.a. diskuteret ledelsesstruktur - og også mange andre ting. Man kan sige, jeg fik kam til mit hår - det er tale om meget dygtige mennesker. Det ender med, at jeg får en stor bestyrelse og et lille forretningsudvalg. Det vil sige, at bestyrelsen bliver på 7 eksterne (+ en medarbejder + mig), og forretningsudvalget bliver formand, næstformand og undertegnede.

Bestyrelsen skal kun holde møder 4-5 gange årligt og i bestyrelsen er fokus derfor de langsigtede linjer, de nye mål og de store satsninger. Til støtte og opbakning i hverdagen har jeg så forretningsudvalget, som skal mødes oftere og i øvrigt også forberede bestyrelsesmøderne.

Jeg ved næsten 100% sikkert, hvem bestyrelsen bliver, og den er sammensat efter kompetencer:

En revisor, en advokat, en salgsdirektør (b2b), en innovationsekspert, en cand.pæd., en regnskabschef/administrator og en direktør for et anerkendt vækstfirma.

Og så er det, at bestyrelsen griner lidt af mig, set i lyset af den aktuelle debat om kønskvotering i bestyrelser: Der er nemlig ingen kvinder imellem. Og jeg ville da også have sagt nej til den enkelte bestyrelsespost, jeg har, hvis jeg var blevet valgt ud fra mit køn frem for mine kompetencer. Så jeg har ikke skelet til, om det var mænd eller kvinder, men til kompetencer og interesse for, at det går Regnskabsskolen og Inloco Regnskab godt.

Jeg har lagt op til meget beskedne honorarer i starten - så kan man jo få mere, når vi tjener nogle penge.

Selvom A/S-et ikke er etableret endnu, er ledelsesdelen stort set implementeret - bestyrelsen kender hinanden fra advisorybord-møderne, og jeg holder alle underrettede bl.a. ved hjælp af en hemmelig blog, som man skal have adgangskode for at se. Den er for aktionærerne. Herudover skriver og taler jeg med forretningsudvalget.

Det er fantastisk at få en bestyrelse!

Ikke nok med, at jeg kan få nogle fantastisk gode råd, nye vinkler og en velment, kritisk sparring på vigtige udviklingspunkter. Det viser sig også, at det giver mig en meget stor frihed. I forhold til at have et enkeltmandsfirma, som jeg har haft hidtil. Da jeg kun var mig selv, kunne visionerne kun blive så store, som jeg turde. Nu - hvor bestyrelsen skal godkende væsentlige tiltag - kan jeg tænke lige så vildt det skal være, for der er nogle andre, der kan stille de spørgsmål, der afgør, om ideen er for vild. Det viser sig så, at selvom jeg præsenterer nogle planer, visioner eller bare ideer, som er - i mine egne øjne - meget store, så bliver de som regel mødt med en udpræget positiv holdning. Det er en fornøjelse med det aktieselskab :-)

/Anette

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Anette skriver Skriv dig op
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere