Jeg må hellere præsentere mig selv.
Jeg hedder Henrik Larsson er 34 år og bor i Langeskov på fyn. Jeg er ansat i en lederstilling inden for den offentlige sektor, hvor jeg har ansvaret for 25 mand og ca 10 mil kroner.
Udover mit job som jeg holder meget af, har jeg en fantastisk kærlighed for at handle, det kan være hvad som helst, bare det at købe en ting for et givent beløb og sælge den videre med profit er helt fantastisk.
Hvis man ser bort fra den profit man gerne skulle have på en handel, og kigger mere direkte på handlen som et psykologisk spil mellem to parter, så kommer man ind til det som jeg syntes bliver spændende.
Enhver som har stået på et marked en flot sommermorgen, solen er lige stået op og hestehandlerne står klar med deres krikker, det er her den gode handel bliver spændende, forestil jer duften af hestepærer, støv, morgendug, og lyden fra hestene der står og pruster, pludselig hører man en diskussion længere nede af markedsvejen, det er en hestekræmmer som er ved at forhandle med en køber, ordvekslingen bliver mere og mere intens samtidig med at øjenkontakten bliver konstant, begge parter spytter i hænderne hvorefter de klaskes sammen, adrenalinen spredes i kroppen på dem begge, og det smitter hurtigt til de omkringstående tilskuere som er stimlet sammen for at overvære dette fantastiske skue.
På et tidspunkt bliver det så intenst at man knap nok tør trække vejret kigger man op garanterer jeg for at skyerne nærmest er trukket sammen og dag er blevet til nat, men så med et kommer udløsningen på dette inferno, der bliver stille fuldstændig stille solen tiiter frem igen og selv fuglene synger så småt igen. DER ER HANDLET parterne er nået til enighed, de klapper hinanden på skulderne men de smiler og får vekslet kontanter fra den store prangerpung med krikken som står bundet.
Ikke nok med at begge parter i handlen har fået noget ud af dette fantastiske scenarie, men også de som har overværet skuet går derfra med en glædesrus i kroppen, en rus som masser af mennesker kommer på dette tidspunkt af dagen kun for at få.
Dette var en god handel illustreret ud fra mit synspunkt, men hvad er det egentlig der sker med os i den gode handel og hvad er det at handle i det hele taget for noget, det er noget af det jeg i fremtiden vil komme ind på i min blog, så jeg håber i vil følge mig i min jagt på at finde den gode handel og jagten på at finde ud af hvad den egentlig er for en størrelse.
PÅ GENSYN
Henrik Larsson