At blive fyret - var en velsignelse på mange måder for mig.
- Det fik gang i min drøm om at blive min egen chef.
Jeg startede tebico management sidste år, som en lille hobby virksomhed. Jeg oversatte nogle opgaver - og faktisk var det her på Amino jeg fik min første kunde. Gennem efteråret og vinteren har jeg haft nogle kunder - her på Amino - via freelancer. Det har været nogle okay opgaver - de har givet lidt ind på kontoen - men ikke nok til at det kunne sparke mig i gang. Jeg blev ved med at fortælle mig selv at jeg skulle vente på at gå all-in. "Tiden er ikke til det Heidi - vent til opsvinget kommer... "
I foråret blev jeg fyret fra mit faste job. Min chef skal til at afvikle hans firma indenfor en rum tid - og vi blev enige om at afslutte samarbejdet. Dog ville han meget gerne bruge mig som freelancer på en del opgaver...
- Det kom ikke som et chok. Jeg fik en ro over mig - jeg vidste bare - lige med det samme hvad der skulle ske.
Jeg var glad nok for at være der - og jeg har lært meget - så den ro og den vished der kom til mig - var dejlig.
Samme aften oprettede jeg en side på facebook der hed: "Ansæt Heidi Stephansen" ->https://www.facebook.com/pages/Ans%C3%A6t-Heidi-Stephansen/426372250717315
Jeg satte 350 kroner ind på "facebook-kontoen" - og efter 48 timer blev min reklame kampagne skudt i gang. 10 min efter den var skudt i gang - havde jeg det første jobtilbud i hus.
Og når sandt skal siges... jobtilbuddene har kommet ind i en lind strøm - lige siden.
Min ide er simpelthen at freelance - være mit eget vikarbureau. For sådan som jeg ser på det fremtidige jobmarked - så tror jeg på - at for et firma er det nemmere og billigere at bruge freelancere - frem for at fastansætte. Så jeg vælger simpelthen bare at omstille mig til hvad der er brug for.
Jeg kunne også bare melde mig ind i et vikarbureau – men jeg vælger denne løsning – fordi jeg ved jeg kan lave min egen marketingsstrategi – og jeg vil gerne have kontrol på arbejdsrammerne.
Mine priser er nok også lidt billigere end vikarbureauerne, fordi jeg kun er mig selv.
Firmaerne henvender sig når de skal have oversat noget - opdateret deres hjemmeside - transskriberet noget - lavet templates - telefonpasning - etc.
Der er ingen begrænsninger - alt indenfor administration. De kan spørge - og kan jeg så fint, og kan jeg ikke - så lur mig om jeg ikke tager ekstern hjælp ind på opgaven...
Den 1. august går jeg all-ind i firmaet. Da sidder jeg fuldtid og skal klare mig selv. Jeg glæder mig - og jeg er lidt nervøs. Men jeg har en ro inden i mig - for når kunderne allerede har kontaktet mig - og allerede har givet mig opgaver - inden jeg i princippet er i gang... så kan det vel ikke gå helt galt?