Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Gæsteeksperten Ingen vision er bedre end en dårlig vision

Ingen vision er bedre end en dårlig vision

4.236 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
06 April 2012

Overfladisk, intetsigende og en ligegyldig vision der ikke giver mening, er hvad nogle virksomheder ”render” rundt med. Måske lidt hårde ord – men erfaringen viser at det nogle gange er tilfældet, og så er det bedre helt at undværre en vision. For tænk hvis nuværende kunder og potentielle kunder ser visionen og får den tanke at samme tilgang gennemsyrer hele virksomheden og dermed også virksomhedens produkter?

En god vision gør virksomheden interessant for kunderne. En god vision viser hvem og hvad virksomheden står for, og gør at kunderne higer efter at være en del af virksomhedens sfære. En vindervirksomhed® kigger fremad og arbejder via sin vision med at bringe sig i en gunstig position til de langsigtede strategiske udfordringer.

For at du og din virksomhed kan udvikle en god vision, skal du have fokus på hvad der menes med en vision, og hvilke krav vi skal stille til en god vision. Visionen defineres som:

Ledelsens valg af retning for virksomheden, hvor ledelsen har udviklet et mentalt billede

af en mulig og ønskværdig fremtidig position. Det afgørende i udviklingen er, at visionen

udtrykker en realistisk, troværdig og attraktiv fremtid for organisationen – en fremtid, der

på afgørende områder er bedre end den nuværende.

Kravene til en god vision er:

  • Forståelig: Enhver skal umiddelbart kunne forstå visionen – og få et gys.

  • Udsyn: Hvilken forestilling om fremtidens udvikling er bygget ind?

  • Spændvidde: Hvor bred er visionen i forhold til de forandringer der vil komme til at ske i branchen og samfundet?

  • Unik: Er der nogle overraskelseselementer i visionen – hvor er den unikke opfattelse af fremtiden?

  • Ultimativ: Visionen bør formuleres som et ultimativ eller endelig “sol” som alle kan stræbe efter; visionen bør fortælle om lederens mentale billede af fremtiden, der på afgørende punkter skal være bedre end den nuværende situation.

  • Handlekraft: Visionen bør vise en tæt kobling til virksomhedens markedsmuligheder.

Det er værd at bemærke at en god vision kræver et grundigt forarbejde. Virksomheden skal have styr på sin strategiske situation og sikre sig commitment blandt de væsentligste interessenter (ejere og ledere) om fremtiden.

I Vinderstrategi A/S anbefaler vi en proces som sikrer at virksomheden kommer hele vejen rundt i analysen af den strategiske situation og inddrager interne og eksterne strategifaktorer. Og til sidst udleder de væsentligste forandringsbehov. Hvis du holder dig ovennævnte for øje er du godt på vej til at undgå at din virksomheds vision ser ud til at være trukket i en tyggegummiautomat, og i stedet opnår du en vision som alle forstår, og som giver energi internt og eksternt i virksomheden.

Og kunderne – og de potentielle kunder – vil opsøge virksomheden. Og ikke omvendt!

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Gæsteeksperten skriver Skriv dig op