2 år den forkerte vej

Den skulle være kort men blev lang (historien)

Når man rammer bunden er der kun en vej og det er op.

jeg vil som overskriften siger fortælle en lille historie, som jeg nok ikke er den eneste der har oplevet.

for ca 2 år siden blev jeg færdig med at studere og dog, jeg var blevet færdig med min IBB uddannelse, også ud i det virkelige erhvervs liv.

Jeg startede i en mellemstor virksomhed, som på det tidspunkt virket meget interessant, efter jeg havde været i virksomheden lidt tid spurgte salgschefen mig om jeg havde lyst til noget ekstra uddannelse.

Min første tanke var hvorfor ikke det er aldrig dårligt at have papir på noget man kan. Så jeg gik i gang med en elev uddannelse i virksomheden hvor det kørte der ud af lidt tid, så hen mod jule tid fik vi at vide at min dirikre chef ham som jeg var i team med stoppede i virksomheden. Jeg tænkte det var da lidt trist men så kunne jeg få lov til at vise hvad jeg duede til. Her efter begyndte det så at gå den forkerte vej, jeg begyndte at have en dårlig mave fornemmelse og havde ikke lyst til at tage på arbejde om morgnen, den periode hvor min kollega skulle overdrage info og sager til mig var ikke lige super sjov, faktisk lidt kedelig.

2 uger inden han stoppede skulle jeg på skiferie, Slet ikke tosset at komme hjem med totalt fornyet energi og fuld knald på, men..... på skiferie kom jeg til at stå lidt på snowboard for sjov og fik så tvistede min ryg på en forkert måde så jeg blev ramt af en mindre discus prolabs, og lignede en totalt idiot og gik helt forover bøjet, blev så rettede ud og havde det nogle lunde. (det skal lige siges at jeg havde fået 3 dages skiferie inden min ryg sagde nej)

Jeg kom så tilbage til Danmark og blev sendt til scanning og fik at vide jeg skulle ligge ned i 1 måned (rigtig god timing NOT)

efter den måned kom jeg tilbage på arbejde og var mere eller minde slave, havde ingen kontakt med nogle kunde (de var blevet videregivet til de andre forståeligt nok) men jeg blev så sat til slave arbejdet, med at oprette ting og sende dem af sted. Det kunne jeg ikke holde ud, jeg har så en god ven som sagde deres firma manglede en sælger, så var til samtale der ude og virket som en prof virksomhed, så jeg fik flyttede min uddannelse over til den nye virksomhed, og startede der.

den 1 måned var over og lønnen var ikke på kontoen 3 dage efter vi skulle have haft løn fik vi en mail om at han havde glemt at lave løn. Første tanke "kunne han godt have sagt inden". Mennesker laver fejl så tog det mindre tungt. 2 måned samme skete og så bliver man sur, nu kunne jeg så ikke komme videre et andet sted hen og var låst til den virksomhed, surt show. Elev (fik ikke noget hjælp, eller respons fra chefen) efter lidt tid uden respons eller noget som helst at lave begyndte det at gå rigtig stejlt ned af bakke for mig, mentalt var jeg ikke noget værd var på vej ned i det sorte hul, demotiveret ligeglad og sur, var kendetegn på det tidspunkt. Så kom slutningen af 2 år som elev og jeg skulle skrive opgave, (noget jeg kunne finde ud af) og derefter skulle jeg bare væk der fra.

jeg bestod og kom væk så hurtigt så muligt.

Startede så i en ny virksomhed som igen virkede prof (Jeg har nok været naiv) og de første 2 måneder gik det mega godt, så begyndte det at gå dårligt for virksomheden, chefen havde ingen empati, og virksomheden havde stor gæld fandt jeg ud af. så der var igen 1 måned med for sent løn. Så ud og finde et sted der kunne betale løn til tiden. (det imellem er en lang historie)

jeg fandt en ny virksomhed og sagde op det andet sted, og var fritstillet en måned, så kom vi til den 1 hvor jeg skulle starte det nye sted og blev afskedet samme dag jeg skulle starte, vi aftalte så at jeg blev "fritstillet" (fik løn men skulle jage noget nyt) Midt i krise tiden, og nu sidder jeg så her uden arbejde, men med Godt humør og posektiv sind.

Hvad du ikke dør af gør dig stærkere, nu hvor jeg vel kan sige at have ramt bunde er der kun 1 vej og det er op.