Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Erik Holflod Jeppesen fra Grafikr ApS Sådan øger du effektiviteten og forbedrer dit fokus

Sådan øger du effektiviteten og forbedrer dit fokus

2.665 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
12 October 2017

Dette blogindlæg handler om “Pomodoro-teknikken”, som jeg fornyligt blev præsenteret for og dernæst er blevet ret glad for. Selvom det er en velkendt teknik, så fortjener det at blive bragt på banen igen.

Hvad er Pomodoro:

Det er en teknik, som blev opfundet i 1980’erne og hjælper dig med at holde styr på dine opgaver, øge produktiviteten og generelt formindske tidsspild. Ordet betyder på Italiensk "tomat". Navnet skyldes æggeuret, som dog er formet som en tormat. 

Selve teknikken er simpel. Lad os antage at du skal lave en stor opgave, som kommer til at tage 3-4 timer. I stedet bare at arbejde nonstop på den opgave, så deler du den op i små intervaller.

- 25 minutters koncentreret arbejde.
- 5 minutters pause.

Når du har gjort dette 4 gange i træk, så holder du en pause på 20 - 30 minutter. 



Sådan gør du:

Du må ikke blive forstyrret:
Sørg for at din mail, Facebook, Slack og andre programmer, som kan forstyrre dig, er lukket ned.

Jeg bruger selv min telefon som alarm og når jeg starter tiden, så aktiverer jeg “forstyr ikke”-tilstand og lægger telefonen fra mig.

Ellers kan denne app bruges til tidstagning: Flat Tomato  


Fasthold fokus i din Pomodoro:
Jeg anvender et  headset, som reducerer udefrakommende støj, hvor jeg også hører en playliste fra Spotify ved navn “Brain Food”. Det er bl.a. elektronisk musik
uden vokaler. Personligt koncentrerer jeg mig bare bedre, når jeg hører senge uden lyrik.

Find ud af hvilket slags musik, som øger din effektivitet: Besøg Focus@Will

Sørg også for, at andre på arbejdspladsen ikke forstyrrer dig i de 25 minutter, hvor du er i work-mode.

Når din Pomodoro slutter

Når alarmen ringer og de 25 minutter er forbi, så skal du stoppe. Du må ikke fortsætte - heller ikke hvis du blot mangler et par minutters arbejde mere for at færdiggøre din opgave. Pausen er din belønning og den skal du heller ikke bruge på at besvare mails eller gå i dybe dialoger med andre.

Personligt bruger jeg pausen på at hente noget nyt vand og få noget luft til hovedet. Når du holder pause, så ved du præcis, hvad du skal gå igang med, når du kommer tilbage - det kan også være, du pludselig får en god idé til din opgave.

Du vil opleve, at de 25 minutter går hurtigere end forventet, men at du også når mere på en pomodoro. Her på vores kontor er vi i hvert fald begejstrede og kan mærke et boost i effektiviteten.


Forudsætning for at anvende Pomodoro

Det er essentielt, at du på forhånd ved, hvad du skal lave i de 25 minutter. Du skal altså ikke bruge tid i en Pomodoro på at finde ud af, hvad du skal lave de næste par timer. Det bedste ville være, hvis du fra morgenstunden dannede dig et overblik over dine opgaver og lavede en to-do liste. 


Test om det virker for dig og skriv endelig en kommentar, når du har prøvet kræfter med det. Held og lykke :-)

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Erik skriver Skriv dig op