Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Digital Marketing Trends 2017

2,801 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
02 February 2017

Jeg har taget et kig ind i krystalkuglen, hvor jeg i dette blogindlæg kommer med mit bud på 5 trends indenfor digital marketing i 2017 på et internationalt plan. Jeg skriver om trends, som selv iværksætteren kan implementere. Men der er også trends, som vi vil se de store giganter gøre brug af. 

God læselyst :-)

1) Live Video 

Brugerne af de sociale medier tog virkelig video til sig i 2016 og i 2017 vil live video komme til at fylde meget mere i billedet.

Ifølge Google Consumer Barometer ser ca. 28% af danskere videoer online hver dag og det skulle ikke undre mig, hvis det tal steg gevaldigt i 2017.

Jeg ser en tildens, hvor vi så småt begynder at foretrække her-og-nu content, hvor man giver brugerne adgang til f.eks. et event, som de ellers ikke ville have mulighed for at deltage i. Et godt eksempel er det amerikanske præsidentvalg i 2016.

Virksomhederne bør ikke ignorere denne trend, men tage mulighederne til sig, hvor både Facebook, Youtube, Instagram og Twitter (via Periscope) tilbyder en live video-funktion.

Vi var selv tidligt ude sidste år og fik stor succes med live streaming, hvor min partner i Grafikr, Kiranan, viste hvordan han arbejde i Photoshop. Hvis du vil læse mere om dette, har Markedsføring.dk dækket historien.


2) Big data

Vi har i de seneste år snakket meget om “Big Data”. Selvom det ikke er alle, som formår at udnytte det fulde potentiale af data endnu, så er interesse stadig stigende. 


Screenshot fra Google Trends.

På baggrund af kvantitativ- og kvalitativ data kan man bl.a: 

  • Udforme målrettet markedsføring: Facebookannoncering
  • Analysere kampagner
  • Se resultater
  • Træffe beslutninger
  • Få et unikt og dybere indblik i sin egen virksomhed.


Det siges, at big data har spillet en kæmpe rolle, da det kom til markedsføringen under valget i 2016 i USA.

Cambridge Analytica analyserede big data og hjalp bl.a. “The Trump Team” med at beslutte, hvor de skulle fokusere og anvende deres markedsføringskroner. Den indsamlede mængde data blev brugt til at levere mere end 4.000 unikke digitale annoncer, som konstant blev testet, analyseret og løbende tilpasset. Alt sammen på baggrund af data.

Der findes et hav af muligheder når det kommer til data, hvor personliggjort marketing er én af dem. Det fører os videre til næste punkt: 

3) Personliggjort marketing
Kan også kaldes for one-to-one marketing. Det er en strategi, der på baggrund af data, analyser og teknologi, kan være med til at personliggøre sin markedsføring.

Vi har set giganter, så som Amazon, Netflix og Spotify, der har haft stor succes med personliggørelse af deres markedsføring, hvor de bl.a. har været med til at forbedre brugeroplevelsen.

  • Amazon skræddersyer sin hjemmeside ved at tage udgangspunkt i den unikke besøgendes tidligere køb og handlinger, hvor de derfor kan fremvise relevante produkter. Cookies kan bruges til meget.

  • Spotify viser f.eks. relevante playlister, hvilke kunstnere man (måske) kan lide, “Your Weekly Mix” og meget andet, som er unikt for hver person. Det hele er personligt og er bygget på data.

  • Fodboldklubben Chelsea tog personliggjort markedsføring til et helt nyt level, da de i samarbejde med reklamebureauet Saatchi & Saatchi udarbejde kampagnen “Get Me A Sponsor”, da fodboldklubben søgte efter en ny sponsor. 


Jeg vil lade videoen tale for sig selv, som du kan se her: (2 min.)

4) Chatbots

Chatbots har eksisteret i mange år, men har aldrig rigtig fungeret optimalt. Chatbot er et computerprogram, som du kan kommunikere med. Enten gennem lyd, som man kender det fra Siri på iPhones - eller ren tekst.


Nu begynder det så småt at ligne noget med Chatbot-teknologien, hvor f.eks. “Google Allo” kom til verden i septemper 2016.

Det skulle være “the most significant chatbot messaging platform ever”, da programmet kan læse og fortolke ens beskeder og dermed komme med et svar. Skriver man f.eks. at man har fødselsdag, kan programmet svare tilbage med ordet “tillykke”.

Spørger man chatbotten, hvordan et slips skal bindes, vil man få en billede-guide, som viser det step-by-step.


Men det er ikke kun Google, som er dygtige til chatbots: Domino's anvender også chatbots i stor stil, hvor de gør det muligt at bestille pizza gennem 15 forskellige platforme/apps, herunder Facebook’s Messenger.


Photocredit: Domino's

5) AR / VR (Augmented reality og Virtual Reality)

Dette punkt har været ansæt som en “trend” i et par år nu, men den fortjener stadig en plads på listen over trends i 2017. Det går langsomt, men det går fremad.

Ser man tilbage på 2016, så var der en stor hype omkring Pokémon Go, som havde mere end 100 millioner brugere.

Augmented reality er en kombination mellem den (fysiske) virkelige verden krydret med virtuelle virkemidler. Augmented Reality (AR) kan være med til at skabe brugeroplevelser som aldrig før.

Jeg tror, at det på sigt vil få en indflydelse på salget af produkter og serviceydelser. Eksempler på virksomheder, som allerede anvender Augmented Reality er bl.a. IKEA, som giver en muligheden for at indrette og møblere ens eget hus, så man f.eks. kan se, hvordan en grøn sofa vil se ud i ens stue.

Snapchat anvender også Augmented Reality, når man vælger at anvende et hunde-filter på sine selfies.

Afsluttende note.

Det var mit bud på 5 trends, som vi helt sikkert kommer til at se mere til i 2017 på et internationalt plan. Det er altid spændende at se hvordan de store virksomheder gør.
Sug noget inspiration til dig og se om du kan gøre det på din egen måde. Noget er realistisk og andet er ikke, det vigtigste er bare, at man holder fokus og har en plan.


Hvor mange stjerner giver du? :
Vær den første til af få Erik blogindlæg Skriv dig op