I går afholdt jeg igen latterklub aften. Det er en begivenhed hvor vi samles 1 gang om måneden for at grine - uden humor eller andre grunde, men simpelthen for at opleve latterens virkning på kroppen.
De fleste mennesker jeg har mødt kan godt lide at grine, men af forskellige årsager vil de helst "have noget at grine af". Det er der jo ikke noget galt i, men det er der sådan set heller ikke ved at grine af ingenting. Det er godt nok udfordrende sådan at skulle koble hjernen fra og holde op med at være i kontrol af sig selv og sine omgivelser, men det er alle anstrengelserne værd.
De tilbagemeldinger jeg fik var "Fantastisk dejlig følelse i kroppen bagefter", "Jeg gaber utroligt meget når jeg har haft et grineflip" (Det er fordi kroppen gerne vil have endnu mere ilt at den sender signal om at vi skal gabe), "Jeg er dejligt afslappet" og lignende kommentarer. Det er altså indlysende at hvis man har tendens til stress eller bare gerne vil være afslappet, så bør man bruge latteren aktivt.
Der er forskellige måder at komme til at grine noget mere på. Selvfølgelig kan man gå i latterklub, men det er for det meste forbeholdt dem der er hardcore grinere. Her kommer 3 gode råd til at få flere lejligheder til at grine.
- Vær sammen med folk der griner meget!
- Se udsendelser der hjælper dig med at grine (f.eks. Americas Funniest Videos eller lignende)
- Grin lidt mere næste gang du hører/ser/oplever noget sjovt. Dvs. vær bevidst om at du forlænger din latter, så du ikke bare siger hø-hø, men giver plads til lidt mere latter.
Vi har allesammen lattermuskler, og når de bliver trænet bliver vi bedre til at grine. Man kan træne sin latter ved at bruge den aktivt, så hvad venter du på? Gå ud og find nogen at grine med, eller hvis du ikke har nogen i nærheden, så klik på videoen herunder... - God sommer
http://www.youtube.com/watch?v=lBT4-EXqddo