Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Digitale trends og tendenser Savner du inspiration til din Instagram profil?

Savner du inspiration til din Instagram profil?

1.809 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
04 August 2015

Prøver du at være med på de unges trend og har du også lavet en virksomhedsprofil på Instagram? Så er du ikke den eneste. Mange virksomheder prøver lykken på Instagram, men må erkende, at det er en kunst i sig selv at tale de unges sprog. Det er ikke så lige til at lave en profil, som fanger publikum, og det går pludseligt op for dig, at det ej heller er nemt at tage billeder og selfies, som er "virksomheds potential".

Men fortvivl ej. Hvis du savner inspiration til, hvordan du kan promovere din virksomhed visuelt, så har DNA Design listet 5 virksomheder, som vi mener man roligt kan se op til. De 5 bud er alle brands med stærke navne, men selvom at virksomhederne har et godt navn, er det ikke altid, at navnet lever op til deres Instagram performance, og tro det eller ej. Det tog faktisk lang tid, at finde frem til profiler, der lever op til deres navn.

De fem Instagram vindere kommer her:

1) MC Donalds

McDonalds Instagram profil er genial. Det er ikke alle, der synes at maden er genial, men efter et besøg på deres profil får man hvert fald lyst til den, om man vil det eller ej. MC Donalds forstår virkeligt at brande sig selv og deres produkt og med deres Instagram profil viser de igen, at de er kommet for at blive. MC Donalds har på stående fod 736k fans, som dagligt følger med i pomfrittens færden.

2) Redbull

Når du besøger Redbulls Instagram, bliver du mødt af hashtagget”#givesyouwings” og det er præcis det du føler, når du giver dig tid til at gå deres visuelle vidundere igennem. Billederne giver dig et kick på hver deres måde og du vil opleve, at springe i faldskærm, køre ræs, cykle, sejle og surfe. Der er ikke grænser for, hvilke aktiviteter du kan med en Redbull i hånden. Red Bull giver dig vinger. I hvert fald på Instagram profilen... 

3) Nike

Nike har gjort det igen. Forstået, hvordan man taler direkte til deres målgruppe. Ikke nok med, at de har en gennemført officiel profil med smukke mennesker, som udfører smukke atletiske handlinger, og som indrammer deres slogan "Just Do It" til fulde, de har udover det, haft overskud til at lave en profil mere, skræddersyet til den kvindelige forbruger. @Nikewomen er en hyldest til den sportslige kvinde "We are #nikewomen. Strong alone, unstoppable together. We run, train, and live in style", en tekst som kan få den mest usportlige kvinde til at blive en smule nysgerrig alligevel. Profilen er lavet til NikeWomens Instagram Webshop, hvor du kan købe de outfits, som promoveres på profilen. Og det er efter vores mening, ret smart tænkt.

4) Coca Cola

Coca Cola er mange ting. Det er et brand, en sodavand, det er fantasi, leg, det er socialt og det er som de selv skriver det: "Happiness". Alt dette kommer til udtryk i deres billeder og man kan ikke lade være med at blive i godt humør, når man går derfra.

5) Daniel Wellington

Har du altid tænkt, at du ikke var typen, som gik med ur? Så kan du godt tro om igen. Efter et besøg på Daniel Wellingtons officielle Instagram profil, kan du være temmeligt sikker på, at du har et ur på armen, når du går derfra. Om ikke andet, så ville du ønske, at du havde det. Daniel Wellington promoverer sit produkt med stil, med klasse, med ellegance og med humor. @Danielwellingtonwatches har 1,1m følgere og med den fanskare taler profilen temmeligt meget for sig selv...

Fandt du inspiration?

læs mere om sociale medier til din virksomhed her:

http://dna-design.dk/blog/category/sociale-medier/

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når dna-design.dk skriver Skriv dig op