Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Clas'Verden Sådan spørger du nogen ud på en date

Sådan spørger du nogen ud på en date

2.807 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
22 May 2022

At spørge nogen ud på en date kan være nervepirrende. Uanset hvor god selvtillid man har, kan tanken om en mulig afvisning virke frygtindgydende, og man stiller sig selv i en sårbar situation. 

At sætte sig selv i en situation, hvor man risikerer en mulig afvisning, kræver mod og studier viser, at de neurologiske processer og den psykiske smerte, man oplever ved en afvisning, faktisk kan sammenlignes med fysisk smerte, f.eks. som når man støder sin lilletå ind i et bordben.

Dette er i det store og hele grunden til, at en afvisning kan være smertefuld - endda så smertefuld at du måske ender med at undgå at invitere nogen ud eller får gjort det på så indirekte en måde, at personen du inviterer ud ikke forstår, at det er en date.

Dette er ikke måden at gøre det på, og du behøver ikke at danse din vej uden om spørgsmålet eller at se en afvisning som verdens undergang. Det er vigtigt at være direkte, modig og selvsikker, når du spørger nogen ud på en date. Du skal vide og fuldt ud tro på, at en afvisning ikke er farlig. På den positive side kan man se en afvisning som en god ting - på den måde slipper du nemlig for at spilde tid på en, som ikke er interesseret i dig, og du kan hurtigere finde frem til den helt rigtige date.

Der er ingen grund til frygt; Vi hjælper dig her godt på vej med alt, du behøver at vide for at spørge nogen ud på en date, og samtidig sikre at du også kan have det helt okay med en afvisning.

Stop med at overtænke

At overtænke situationen gør intet godt, og du kan ende med at spænde ben for dig selv. En af de største benspændere, når det kommer til dating og forhold, er frygten for en afvisning. Lad ikke frygten holde dig tilbage ved at gennemtænke forskellige mulige skrækscenarier. Dette er højest sandsynligt en forsvarsmekanisme for at beskytte dit ego og selvværd, men at sætte sig selv i situationen kan være en sund risiko at løbe - og uanset vil en afvisnng jo ikke påvirke resten af dit liv.

At gruble og tænke for meget over det frem for bare at handle og få det gjort, kan få problemet til at virke større og sværere end det rent faktisk er. Bare spring ud i det! Hvis personen siger ja, er det jo fantastisk, og hvis ikke går livet jo videre, og du undgår at spilde for meget tid på det.

Vær direkte og gør det enkelt

Der er ingen grund til at danse om den varme grød, når du skal invitere nogen ud. Det er rart for personen at vide, hvad dine hensigter er. Selvsikkerhed kan virke tiltrækkende, og uanset vil de fleste nok blive smigret over at blive inviteret på en date. Hvis du virker vævende eller meget indirekte, kan det skabe forvirring og ende med en misforståelse.

Du behøver ikke at værge uden om med mere indirekte spørgsmål som f.eks. “Skal vi hænge ud?”. Tag i stedet modet og læg direkte op til en date ved at invitere dem på middag. Personen du inviterer ud må gerne vide, at du er interesseret i dem som person og ikke bare keder dig og mangler selskab. Vær frygtløs og giv direkte udtryk for, at det er en date.

Herudover behøver du ikke at stable et stort arrangement på benene for at imponere personen, som du har inviteret ud. En simpel middag eller drink er helt fint - det vigtigste er, at du er dig selv, og at de lærer dig som person at kende, så pyt med safari-tur og faldskærmsudspring!

Vær dig selv

Ja, vi ved, at det lyder som en stor kliché! Men mange som frygter en afvisning kan ende med at forsøge at være en anden, end den de er. Man kan forsøge at ændre sig selv, for at være en anden person, som man tror, at daten vil være mere interesseret i. Men vi har en lille afsløring; Langt de fleste kvinder er ikke interesseret i en eller anden udspekuleret womanizer! De fleste er interesserede i ærlighed og oprigtige relationer. Og hvor længe er det alligevel sandsynligt, at du vil kunne opretholde en facade?

Det handler om at finde nogen, som kan lide dig for den person du er. Det er altså altid bedst bare at være sig selv, og autenticitet er det bedste dating-træk!

Hvordan skal man spørge?

“Hvordan skal man så spørge?”, tænker du måske. Der er flere måder at få det gjort på, og at spørge over besked kan ofte virke mindre skræmmende. Det er bare med at springe ud i det og få stillet spørgsmålet. Hvis du spørger over besked, kan du være opmærksom på svaret. Hvis personen afviser med en undskyldning om, at hun har travlt og ikke tilbyder en anden mulighed, er personen med stor sandsynlighed ikke interesseret.

Derimod kan det være, at personen du inviterer ud oprigtigt har andre planer den dag, og hvis hun i stedet tilbyder en anden mulig dato, behøver du altså ikke at se det som en afvisning. I det store og hele er det ret enkelt; Hvis en person er interesseret i at date dig, vil de forsøge at finde en løsning og gå på date med dig. Hvis ikke er de nok bare ikke interesseret, og du kan komme videre.

Er du ekstra modig og spørger personen face-to-face, er det en god idé at starte med noget small-talk for ikke at virke anmasende. Hvis personen holder øjenkontakt, smiler og virker interesseret og åben, kan du roligt invitere dem ud.

Aflæs situationen og kropssproget. Du kan evt. bruge fælles interesser eller jeres omgivelser til at finde noget, I begge kan snakke med om. De fleste kan godt lide at tale om sig selv, og du kan med fordel spørge naturligt ind til personens arbejde, interesser eller hverdag, inden du inviterer på en date. På den måde virker du også oprigtigt interesseret og nysgerrig efter at lære personen at kende - og så er det bare med at invitere ud!

Accepter et nej!

Det er vigtigt at acceptere en afvisning. Selvom det kan være svært og sårende at blive afvist, er det vigtigt, at man accepterer andres grænser. Selvom nogle romantiske film og historier til tider glorificerer det at virke insisterende, kommer der oftest intet godt ud af at være anmasende.

Hvis personen du har inviteret ud ikke er interesseret så kom videre! Så er det bedre at finde en anden date som oprigtigt er interesseret, f.eks. på en af de mange datingsider. Hvis personen du oprindeligt inviterede ud ændrer mening eller fortryder, får du det med garanti at vide uanset.

 

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Clas skriver Skriv dig op