Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Clas'Verden 5 design tips alle webdesignere burde kunne

5 design tips alle webdesignere burde kunne

943 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
20 May 2022

Der findes mange forskellige stile og retninger at gå, når det kommer til hjemmesider og design heraf. Designet af en hjemmeside kan være alt lige fra klassisk og minimalistisk til legende og livligt eller moderne med rene linjer.

Det er vigtigt, at det endelige resultat afspejler din egen personlige stil, arbejde og brand identitet, men der er dog alligevel nogle få principper, som du med fordel kan følge.

Brugeroplevelse og funktionalitet er nemlig nøgleprincipper til et godt webdesign. Herunder finder du derfor 5 design tips som alle webdesignere bør kende til, og som du med fordel kan bruge, når du laver din egen hjemmeside

Webdesign tips til en brugervenlig og funktionel hjemmeside

Tip nr. 1: En minimalistisk startside uden forstyrrende elementer

Din hjemmesides startside er ofte det første sted, besøgende lander, når de kommer til din hjemmeside. Det første som vises på din startside bør derfor være dit hovedbudskab. Folk læser sjældent alt teksten på en hjemmeside, men skimmer i stedet siden for at tjekke nøgleord, sætninger og billeder. Med denne brugeradfærd i mente, er det bedre at appellere til folks følelser fremfor at have en stor mængde tekst. 

Udover design af hjemmesiden, kan du her læse mere om det at lave en hjemmeside, men disse enkle design tips kan sikre, at dit indhold på siden fremstår overskueligt og præsentabelt:

  • Indsæt billeder: Webdesign er meget visuelt, og du kan med fordel indsætte noget visuelt af høj kvalitet såsom flotte billeder, vektorgrafik eller ikoner. Dette er en effektiv og alternativ måde at få din hjemmesides budskab ud på.

  • Lav afsnit mellem indhold: Sørg for at der er afstand mellem elementerne på siden. Ved at have nogle tomme felter mellem elementerne, vil du få et meget lettere og afbalanceret design. Lav luftige tekster med passende afsnit og linjeskift.

  • Inkluder en call-to-action knap: Det er en god idé at indsætte en call-to-action knap på din startside, så dine besøgende nemmere og hurtigere kan udføre den handling, du gerne vil have dem til at udføre.

Tip nr. 2: Letlæseligt indhold

Læsbarhed inkluderer, at man anvender letgenkendelige ord, sætninger og vendinger. Sørg for at din hjemmeside har høj læsbarhed, så folk hurtigt vil kunne skimme dine tekster. På den måde kræver det ikke lige så meget for dine besøgende at optage dit budskab.

Tjek om dit indhold har høj læsbarhed ved at følge disse punkter:

  • Brug varieret tekst: Fremhæv vigtige pointer med fed skrift, varier tekststørrelsen mellem store overskrifter, mindre underoverskrifter og almindelig brødtekst. Dette gør teksten mere overskuelig og fremhæver dine vigtigste pointer.

  • Stor skriftstørrelse: Med fleste har svært ved at læse små bogstaver og en tommelfingerregel er derfor, at have en minimum skrftstørrelse på 16pt.

  • Kontrast: Sørg for at kontrasten mellem din tekstfarve og baggrundsfarve er stor nok, så du sikrer, at folk nemt kan læse teksten.

Tip nr. 3: Det visuelle hierarki

Hierarki er også et vigtigt princip inden for webdesign, da det hjælper med at fremvise dit indhold på en tydelig og effektiv måde. Ved at bruge det visuelle hierarki korrekt, kan du rette dine hjemmesidebesøgendes opmærksomhed mod bestemte elementer på hjemmesiden.

Nedenfor forklarer vi lidt om det visuelle hierarki:

  • Placering af elementer: Hvor du vælger at placere de forskellige elementer har en stor betydning. En vigtig call-to-action knap kan f.eks. Placeres i midten af skærmen, så den ikke overses. Herudover kan dit logo med fordel placeres i headeren, som vil være noget af det første en besøgende ser.

  • Størrelse og vægt: Fremhæv dine vigtigste ting såsom dit virksomhedsnavn og logo ved at gøre dem større og mere prængende visuelt. Større og kraftige elementer skiller sig ud og springer i øjnene på dine hjemmesidebesøgende. Hvad ville du selv lægge mest mærke til - et stort logo eller et lille tekstafsnit?

Hav også farver, kontraster og afstande i baghovedet, når du tænker over, hvad der tiltrækker mest opmærksomhed. Med det rigtige hierarki til dine elementer og dit indhold, vil de besøgende ubevidst følge de retningslinjer, du har lagt ud til dem.

Tip nr. 4: Optimer din hjemmeside til mobilenheder

Flere og flere surfer på nettet fra mobilen, og chancen for at en stor del af dine besøgende kommer ind på din hjemmeside via en mobilenhed er ret stor. Derfor er det en god idé at være opmærksom på, at dit webdesign ændrer sig alt efter om det vises på computer, mobil eller tablet. 

Det er vigtigt, at dine hjemmesidebesøgende får gavn af webdesignet uanset hvilken enhed, de besøger siden fra.

Gennemgå derfor din hjemmeside fra en mobil og test hver af siderne. Det vil højest sandsynligt være nødvendigt at ændre lidt på webdesignet for at tilpasse den til mobilenheder. Der findes også unikke programmer og funktioner, som du kan bruge til at tilpasse dit webdesign til mobilenheder.

Tip nr. 5: Gør din hjemmeside nem at navigere på

Det virker måske åbenlyst, men når det kommer til navigering på din side, er det ikke et sted, du skal gå på kompromis. Dine hjemmesidebesøgende skal nemt kunne finde rundt, og udover at forbedre brugeroplevelsen hjælper en god sidenavigering også søgemaskiner med at indeksere dit indhold.

Følg disse tips for en bedre side-navigation:

  • Vær opmærksom på menuen: Uanset hvilken slags menu du vælger, skal den være synlig og nem at finde. Sikr dig at den er velstruktureret - også i forhold til hvilke afsnit, som er de vigtigste.

  • Rediger din footer: Din hjemmesides footer er ofte det sidste som besøgende ser på din side. Derfor er det en god idé at have alle de vigtige links der som f.eks. Kontaktinformation, links til sociale medier, politikker og andre relevante links.

  • Hav dit logo på startsiden: Dette er noget, de besøgende normalt vil forvente og hjælper dem til hurtigt at kunne genkende din virksomhed, og at vide hvilken side de er landet på.

Kom godt i gang med webdesign

For at opsummere inkluderer et godt webdesign altså bl.a. en minimalistisk startside, design med henblik på det visuelle hierarki, letlæseligt indhold, nem navigering og en side optimeret til mobilenheder. Ved at følge disse tips har du et godt udgangspunkt til designet af din hjemmeside.

Vi håber, at disse tips vil hjælpe dig godt i gang med webdesign og at lave din egen hjemmeside.

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Clas skriver Skriv dig op