FORDI du er...

... kvinde!

Ja, det lyder næsten som en L'Oreal reklame - men det er nu ikke temaet for dette indlæg.

For omkring 1½ år siden, da jeg udgav bogen 'Så søg det job - og få det!', blev jeg interviewet af en række journalister, som syntes, det var en spændende vinkel, at jeg havde målrettet temaet 'Jobsøgning' til kvinder. Jeg fik lov at udbrede mig om de forskelle, jeg oplever i min hverdag som coach og sparringspartner, når mænd og kvinder søger job/går efter en stilling, og beskrev bl.a. en af de - for mig - tydeligste: Tendensen til, at kvinder underspiller sig selv og ikke får givet klart nok udtryk for deres eget værd - hverken mundtligt eller skriftligt.

En af journalisterne, jeg talte med, havde følgende kommentar, da hun skulle til at gå efter et interview: "Vi oplever det i øvrigt også, når vi skal interviewe kvinder - specielt kvindelige ledere. Enten vil de slet ikke interviewes og siger nej, eller også pointerer de, at de ikke ønsker at udtale sig som 'kvindelig leder' - men blot som leder."

Den bemærkning har jeg gået og gumlet over siden. For HVORFOR? Hvorfor vil man ikke udtale sig som 'kvindelig leder? Det er jo det køn, man er født som ... med alt det, der følger med. Inklusiv de forskelle (fordele), der er, ift. en mand. Samme argument bruges i øvrigt ifm. kvote-diskussionen og hele debatten om, hvornår og hvorfor kvinder skal ansættes og vælges til ledende stillinger og bestyrelser. Gang på gang læser og hører vi: "Men jeg vil under ingen omstændigheder vælges på grund af mit køn - jeg vil vælges pga. mine kompetencer."

Ja, jah, jeg ved det godt - jeg kender alle argumenterne: En mand bliver aldrig bedt om at udtale sig som mandlig leder, blot leder. En mand bliver aldrig bedt om at udtale sig om, hvordan han får enderne til at hænge sammen i sin karriere. En mand bliver aldrig adresseret som et 'køn' i sin funktion. Så for at være 'lige' skal vi heller ikke adresseres som kvinder.

I min optik svarer det til, at en marketingspecialist ikke ønsker at udtale sig om sit fag og sit speciale. At en mor ikke ønsker at udtale sig om, hvordan det er at føde børn. At en frugtavler ikke ønsker at fortælle noget om de æbler, han eller hun dyrker i sin baghave. Dit køn - mand eller kvinde - er en kompetence i sig selv... og vi er bl.a. nødt til at være stolte og tilfredse og bevidste om, hvad vi har at byde ind med -som kvinder! - for at hvile i os selv og det arbejde, vi gør hver dag.

For som jeg har skrevet tidligere og gerne gentager: Der ER forskel på mænd og kvinder! (Hjerne)forskningen pointerer det oftere og oftere - og hånden på hjertet: Oplever du det ikke også i din hverdag?

For noget tid siden havde jeg en kronik i Politiken: Hurra! Der ER forskel på mænd og kvinder. Her beskriver jeg bl.a. en situation, hvor en kvindelig leder har en hamrende dygtig medarbejder, som går ned med flaget og ikke rigtig kan finde ud af at præstere noget, da han kommer retur fra en sygemelding. Den kvindelige leders chef er tilbøjelig til at fyre ham - den kvindelige leder sætter tid af til en snak, når ind til kernen, får rettet op - og får den dygtige, tæt på uundværlige, medarbejder tilbage på banen igen. Penge sparet! Penge tjent! Alle glade! Også den mandlige chef, som var ved at skylle medarbejderen ud med badevandet. Her er bl.a. en typisk forskel på mænd og kvinder ... empatien, indfølingen og evnen til at skabe relationer (nære relationer). Ikke at mænd ikke kan det - der er bare en statistisk sandsynlighed for, at kvinder er stærkere på det område... selvom der naturligvis findes mænd med masser af empati - og kvinder totalt uden. Og nej - dette er ikke en fortærsket cliché... der er ligefrem en neurologisk forklaring på det.

Mon den kvindelige leder fremover vil skrive denne situation på sit cv under 'Udvalgte succeser og resultater'? Næppe. Men det bør hun. Ligesom episoden bør rates rigtig højt ift. formelle lederkompetencer og -talent. Også ved en evt. MUS samtale (ja, jah... dobbeltkonfekt med s'et - jeg ved det...).

Kort og godt: Vi skal vende debatten 180 grader rundt: Vi skal begynde at pointere - med stolthed og smil i stemmen: 'Valgt - FORDI jeg er kvinde.'