Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Per Allerup fra bizon.dk Alting starter med første gang

Alting starter med første gang

1.938 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
12 September 2011

Jeg skal da lige love for, at jeg prøvede mange ting for første gang i lørdags. For det første har jeg aldrig stået på en scene foran 600 mennesker - Jeg har aldrig vundet noget særligt - og jeg er især aldrig blevet kåret til den bedste dit eller dat, nåja, og så har jeg sgu aldrig snakket med så mange søde og hamrende interessante mennesker på én og samme aften.

I lørdags blev der godt nok lavet om på meget af det, da jeg fik prisen for Amino's bedste Iværksætterblog. Det vil jeg da gerne benytte lejligheden til at sige tak for. Derfor: Tusind tak - nu har jeg jo så et tungt ansvar for, at bloggen fortsat lever op til titlen.

Målet vil fortsat være at levere gode indlæg, som gerne skulle fortælle hvordan du kan bruge SEO i praksis, uden højravende forklaringer, så du rent faktisk får lavet noget, og ikke bare læser om det - For er der en ting der er sikkert: Hvis vi bare brugte halvdelen af den tid, som vi bruger på at læse om seo, på rent faktisk at optimere vores sider, lave godt indhold og ikke mindst netværke (læs: linkbuilde), så ville verden være et mere SEOptimeret sted.

Nok sagt, tusind tak til jer der nominerede, og jer der udvalgte - og ikke mindst jer der gav konkurrence til stregen ;)

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Per skriver Skriv dig op